23948sdkhjf

Dynamica Ropes står klar med ny testbænk i Taulov

Virksomheden i Taulov tilbyder nye muligheder for test af ultralet og stærkt fibertovværk.
Dynamica Ropes i Taulov, Danmark, er ekspert i tovværk produceret i fibermaterialet Dyneema, der ifølge producenten giver det stærkeste og mest kompakte tov i verden. Tovet er 10 gange stærkere end ståltov og så let, at det flyder på vand.

Nu tilbyder Dynamica Ropes at udføre test af tovværk og andet løftegrej for blandt andet svenske virksomheder. Det sker på Dynamicas nye testbænk på 35 meter i Taulov, som giver entreprenørvirksomheder, tung industri, vindmøllebranchen og andre med behov for avancerede løft, mulighed for større præcision, hurtigere og billigere produktudvikling og mere eksakt risikovurdering end hidtil.

Trækstyrke på 500 ton
Testbænken har en trækstyrke på maksimum 500 ton. Desuden gør testbænkens unikke længde på 35 meter det muligt at teste løfte-løsninger, som ikke tidligere har kunnet afprøves.

- Benyttes vores testbænk, kan en sådan risikovurdering udføres hurtigere og mere præcist, både med hensyn til tovværkets brudstyrke og med hensyn til at måle forlængelse af tovværket under belastning, forklarer Jørgen Sørensen, direktør i Dynamica Ropes.

Desuden er testbænken velegnet til specialdesignede løfte-løsninger, hvor tovet skal have en helt præcis længde. Bænken kan trække slings på plads før brug, så de får den ønskede længde med få millimeters nøjagtighed.

Stærkest i verden
At fibertovværk fra Dynamica Ropes er ultrastærkt understreges af specifikationerne. Faktisk lover Dynamica Ropes, at deres fibertov med en diameter på blot 18 millimeter kan løfte op til 32 ton.

Dynamica Ropes leverer allerede nu tovværk til en række skandinaviske virksomheder og anvender testbænken i sin egen produktion, når der skal leveres specialdesignede løsninger.

Testbænken er specialudviklet til fibertov, men kan også anvendes til ståltov, kæder og andre typer løftegrej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094