23948sdkhjf

Det vrimler med lærlinge på Moldow

Hver sjette medarbejder hos den sydjyske virksomhed er en lærling.
Ud af produktionsstaben på cirka 60 mand hos Moldow i Holsted er 10 af dem lige nu lærlinge.

- Vi har altid haft mange lærlinge hos os, men i år er et rekordår med de 10 lærlinge, fortæller produktionschef Peter Bjerrisgaard.

- Det er utrolig vigtigt for os, at der kommer nye kræfter ind i firmaet, og at vi samtidig giver de unge et sted, hvor de kan uddanne sig og blive dygtige til deres fag, fortsætter han.

En vigtig investering
Lærlingene hos Moldow er alle i gang med at uddanne sig til klejnsmede – én af dem rustfri – hvilket tager fire år, hvoraf cirka et år bruges på skole.

- Det er en investering for os at have lærlinge, og mange af de folk, vi har i produktionen i dag, er uddannet hos os. På den måde sikrer vi, at de kan de ting, vi kræver, og ved hvordan dagligdagen fungerer hos os. Samtidig giver det en god dynamik og energi at have de unge i produktionen, fortæller Peter Bjerrisgaard.

En stor del af lærlingenes tid går selvsagt med at svejse, hvor de blandt andet svejser indløb og løbehjul til Moldows ventilatorer, som bruges til at transportere luft og materiale i mange forskellige procesanlæg rundt om i hele verden.

Derudover indgår lærlingene i teams med de udlærte svende, hvor de i forbindelse med virksomhedens forskellige projekter indenfor filter- og maleranlæg udfører almen smedearbejde.

For unge, der er interesserede i at uddanne sig til klejnsmede, tilbyder Moldow en praktikperiode på to-fire uger eller ansættelse som fejedreng, hvor de unge kan snuse lidt til faget, og for at se, om de har den rigtige ”ånd” til at blive lærling hos Moldow.

Ud af de 10 lærlinge bliver tre af dem færdige i løbet af 2017, mens resten har lidt længere tid tilbage, før de kan kalde sig uddannede klejnsmede.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11