23948sdkhjf

Brady og Maskinsikkerhed i parløb

Sikkerhedsspecialisten Brady har søgt en leverandør, der kan levere undervisning og viden om procedurer. Valget faldt på Maskinsikkerhed ApS.
Der er indgået ny samarbejdsaftale mellem Brady og Maskinsikkerhed ApS. Brady er verdens største leverandør af komponenter og udstyr til at udføre Lockout og Tagout på maskiner og procesanlæg. Men da kunderne også efterspørger samlede løsninger, dvs. også instruktioner, procedurer, undervisning mv, har Brady søgt efter leverandører af dette, som supplement til "hardwaren".

- Vi valgte Maskinsikkerhed ApS, da de både har erfaring og kompetence på området, har en godt rygte, og kan møde med de nødvendige konsulenter, når opgaven skal leveres; både små og større opgaver, oplyser Nordic Sales Manager i Brady, Lasse Vildrik.

Maskinsikkerhed ApS er et konsulentfirma indenfor maskinsikkerhed, CE-mærkning, risikovurdering mv., med flere års erfaring i planlægning af sikkert arbejde, herunder rådgivning om Lockout / Tagout.

- Indtil nu har vores opgaver på dette område været i Danmark, eller hvor vores amerikanske partner har solgt os. Med samarbejdet med Brady kommer vi længere ud i både Danmark og det øvrige Norden, så det er da en win-win, oplyser Hans Morten Henriksen, direktør i Maskinsikkerhed ApS.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094