23948sdkhjf

Ingen afklaring efter VMP-konkurs

Den sønderjyske underleverandør har været lukket siden midten af august.
Der er stadig ikke sket en afklaring i konkursboet efter VMP Danmark A/S. Det fortæller kurator Henrik Von Lilienskjold, der er advokat hos Dahl Advokatfirma.

- Der er ikke sket noget nyt i konkurs-sagen, siger kuratoren og tilføjer, at der dog er interesse for den konkursramte virksomhed.

Vojens-virksomheden begærede selv sig konkurs. Det skete 18. august. Årsagen var, ifølge kurator, at driften ikke var rentabel.

Gearleverandør til store vindmølleproducenter
Fabrikken har været lukket ned siden konkursbegæringen. I første omgang skulle kuratoren danne sig et overblik, men processen er ikke kommet et skridt nærmere en afklaring om fabrikkens fremtid.

- Jeg ved ikke, om VMP kører videre eller hvordan og hvorledes, siger Henrik Von Lilienskjold.

VMP Danmark var leverandør af gearkomponenter til vindmølleindustrien og tilbage i marts, hvor Jern & Maskinindustrien omtalte virksomheden, beskæftigede underleverandøren 36 ansatte.

På VMP Danmarks hjemmeside står der, at underleverandøren gennem årene har investeret 140 mio. kr. i blandt andet FMS-celler med op til seks højpræcisions CNC-maskiner, 22 paletter og en Wenzel 3D-målemaskine.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094