Industriens lærlinge ordner selv uenigheder
Kun tre industrilærlinge er raget så uklar med arbejdsgiveren, at de er endt i Tvistighedsnævnet i løbet af de seneste 16 måneder
Det viser en gennemgang af Tvistighedsnævnets afgørelser, der er nedsat af undervisningsministeriet for at løse konflikter mellem lærlinge og virksomheder.
I løbet af de seneste 16 måneder har Tvistighedsnævnet afgjort 36 sager, og kun tre handler om lærlinge og virksomheder inden for industrien. Industrien står altså for under 10 procent af klagesagerne i Tvistighedsnævnet, selvom Metalindustriens Uddannelsesudvalg og Industriens Uddannelsesudvalg tilsammen står for omkring 17 procent af alle lærlinge i Danmark.
I alle tre sager har lærlingen fået medhold i sin klage, og de tre sager har tilsammen kostet virksomhederne 87.686 kr. i godtgørelse.
- Det tyder på, at arbejdsmarkedets parter er gode til at løse konflikt ret tidligt i forløbet, så man undgår, at sagen ender i Tvistighedsnævnet, siger Tine Skyum, medlem af Tvistighedsnævnet og udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
Flere og flere regler
Tine Skyum fortæller, at sagerne bliver mere komplicerede sager, fordi der er kommet flere regler på lærlingeområdet, eksempelvis om forskelsbehandling.
- Lærlingene har fået styrket deres retsstilling, både i lovgivningen, men også i overenskomsterne. Det betyder, at vi oplever flere komplicerede sager, ligesom der kommer nye typer sager, eksempelvis om forskelsbehandling, påstande om mobning og seksuel chikane, siger Tine Skyum.
Samtidig er der faldet en række principdomme i Højesteret omkring lærlinge, som blandt andet slår fast, at lærlinge er omfattet af den dominerende overenskomst, uanset om praktikvirksomheden har en overenskomst eller ej.
I en sag fra januar i år fik en klejnsmedelærling tilkendt 30.000 kr. i erstatning for chikane og mobning på arbejdspladsen. Dansk Metal havde krævet 30.000 kr. for tab af uddannelsesgode og 60.000 kr. i erstatning for psykisk chikane.
Tvistighedsnævnet afgjorde, at eleven havde ret til 30.000 kr. for tab af uddannelsesgode, men ingen erstatning for mobning.
I en mindre dramatisk sag fik en lageroperatørlærling efterbetalt 42.000 kr., fordi vedkommende var blevet aflønnet efter en forkert overenskomst.
63.900 kr. i gennemsnit
I alt har Tvistighedsnævnet afgjort, at danske arbejdsgivere har skullet efterbetale 2,3 mio. kr., eller 63.900 kr. i gennemsnit per sag. I industrien er det tal i gennemsnit halvt så stort.
Det er typisk underbetaling eller manglende ferie- eller pensionsindbetalinger, det drejer sig om, men Tvistighedsnævnet har også tilkendt lærlinge erstatninger for psykisk chikane og fysisk vold.
