23948sdkhjf

Unges jobjagt sat ind på Bila

130 elever fra EUC Nordvest fik tips til jobsøgning.
- Lad være med at få jeres forældre til at ringe for jer, når i søger elevplads.

Ordene kom fra Helle Sørensen, controller på Bila, da 130 elever fra grundforløbet på EUC Nordvest tirsdag besøgte firmaet, der har specialiseret sig i robotløsninger til industrien. Eleverne, der kommer direkte fra folkeskolen eller efterskole, skulle udover Bila også besøge Idealcombi ved Hurup og Scaniro ved Fjerritslev.

- Det er ikke første gang, at vi holder et arrangement som det i dag. For os er det også en måde at sikre os fremtidig arbejdskraft, sagde Helle Sørensen.

- Vi vil gerne være med til at øge elevernes bevidsthed om, hvilke virksomheder, der er i området, om erhvervslivets krav og forventninger til kommende elever og praktikanter, tilføjede hun.

Derudover hørte eleverne lidt om Bilas over 25 år lange historie, og om hvor vigtigt adfærd og førstehåndsindtryk er for deres videre karriere.

- Ring og aftal en tid og vær forberedt. Kom ikke dumpende, for det har de færreste virksomheder tid til, rådede Helle Sørensen blandt andet.
Læs mere om: Bila
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126