23948sdkhjf

Spåntagningsdage slår rekord

511 gæster har tilmeldt sig årets udgave af Spåntagningsdage, som ruller lige nu i Hedensted. Deltagerantallet er rekord for arrangementet, som KJV og Flextek står bag.
Der er rekordmange deltagere på årets udgave af Spåntagningsdage, som finder sted i Hedensted hos Flextek lige nu. Spåntagningsdagene blev åbnet i går tirsdag, og de fortsætter i dag.

I alt er 511 tilmeldt, oplyser KJV, hvilket er en smule flere end rekordåret sidste år.

Flextek og KJV samler den metalbearbejdende industri til Spåntagningsdage hvert år. Udover viften af skærende værktøjer, bearbejdningsmaskiner, automationsløsninger og teknik til øget produktivitet og højere kvalitet i bearbejdningen, bød årets udgave af Spåntagningsdage også på indlæg om Industri 4.0 og 3D printet metal.

Torsdag er det eleverne fra erhvervsskolernes tur til at gæste minimessen.

Du kan læse reportage fra Spåntagningsdagene i næste udgave af Jern & Maskinindustrien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079