23948sdkhjf

Stor fremgang i trekantens industri

Det største problem er at få tilstrækkelig arbejdskraft, lyder meldingen fra Trekantområdet Danmark.
Der er god fremgang for industrien i Trekantområdet igen. Dermed er regionen ved at komme tilbage sine rødder.

- Vi troede i nogle år, at vi skulle leve af IT, pharma og design i et nyt videnssamfund. Man følte nærmest, at industrien var en klods om benet. Men nu vender vi mere og mere tilbage til industrien, som er vores rødder her i Trekantområdet, siger Morten Rettig.

Han er direktør for ‘Trekantområdet Danmark’, de syv trekantskommuners fælles erhvervsfremme-organ.

De sidste tre år er der skabt 3.000 nye industriarbejdspladser i Trekantområdet, så industribeskæftigelsen nu ligger på 35.000 mennesker. Dermed lever Trekantområdet for alvor op til sit slogan ‘Danmarks Produktionscentrum’.

- Det er faktisk flere industribeskæftigede end København, Aarhus og Odense tilsammen, lyder det fra direktøren.

- Det er et klart tegn på, at 10 års uafbrudt fald i industribeskæftigelsen er vendt. Vi har fået øget automatisering, og vi har også fået bedre betalte jobs i industrien. Man kan sige, at vidensamfundet er flyttet ind i industrivirksomhederne, siger han.

Vi møder ham i forbindelse med ‘Industriens Uge’ i Trekantområdet.

- Det største problem for os er, at skaffe nok arbejdskraft til industrivirksomhederne, siger han.

Der er blandt andet mangel på industriteknikere, automationsteknikere og elektrikere i Trekantområdet.

Derfor retter ’Industriens Uge’ sig meget mod skoleelever, som blandt andet var inviteret ud til en række industrivirksomheder.

- Der er mange skoleelever, der har fået en aha-oplevelse. De har ikke noget billede af, hvad der foregår i industrien. Der er et stort efterslæb på det område, siger Mortten Rettig.

Samarbejde
Morten Rettig og Trekantområdet Danmark arbejder på, at alle myndigheder på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedets parter i området skal arbejde sammen.

- Vi har en myriade af institutioner på området. Vi har sat os i spidsen for at samle alle aktørerne, sådan at når vi kommer ud til virksomhederne, så kommer vi på sambesøg, siger Morten Rettig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125