23948sdkhjf

Fremtiden er virtuel

På med brillerne og se hvad fremtiden bringer.

SPS IPC Drives er på mange måder et udstillingsvindue for, hvad fremtiden kommer til at bringe inden for automatisering. Flere af virksomhederne på årets messe præsenterede virtual reality-løsninger til industrien. Det lyder som ren science fiction, men visse steder er de virtuelle briller allerede i brug.

Blandt de virksomheder, der flirter med virtual reality, er Lenze, der benyttede messen i Nürnberg til at vise, hvor langt man er kommet på den front.

- Virtual reality er det næste skridt for os, hvor slutbrugerne med et sæt briller kan komme i direkte kontakt med Lenze, fortæller Ines Oppermann, der er kommunikationschef hos Lenze.

- Virtual reality åbner nye døre. Vi bruger det allerede til at undervise vores kunder, som for eksempel kan opleve vores safety concept i virtual reality. Men i fremtiden bliver det måske sådan, at en slutbruger selv kan agere tekniker på en defekt maskine via en virtuel forbindelse, uddyber hun.

Software bliver stadig vigtigere

I det hele taget havde den tyske automations-koncern stærkt fokus på software-siden på årets SPS IPC Drives-messe.

- Mange tror, at Lenze kun er drev-leverandør, men vi har alt fra visualisering til elektricitet. På en messe som denne prøver vi på ikke at fortælle om enkelte produkter – vores ide er at skabe de rigtige løsninger for kunden, siger Ines Oppermann.

- Softwaren er meget vigtig for øjeblikket, og vi ser en øget grad af standardisering inden for software, tilføjer hun.

Cloud-løsning i fokus

Lenzes nyheder på messen var da også både til den ”hårde” og den ”bløde” side. På hardware-siden var det blandt andet en ny mekatronisk drev-løsning, m350, som er specielt velegnet til materiel handling. På software-siden var der blandt andet en ny safety controller, c250-S, som gør det muligt at projektere hele drev-, styrings- og sikkerhedsteknikken.

- Men vi har også fokus på vores cloud-løsning, som vi udbyder sammen med en amerikansk partner. Her kan man både gemme data og hente dem ned til brug til for eksempel at forudsige vedligehold, lyder det fra Ines Oppermann.

Ifølge Lenze selv har man nu installeret mere end 10.000 cloud-løsninger på verdensplan, og det gælder alt fra store koncerner til små maskinbyggere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093