23948sdkhjf

Industri-digitalisering får stort økonomisk rygstød

Investeringen på 196 mio. kr. kommer fra Innovationsfonden, 49 virksomheder, fem universiteter, tre GTS-Institutter og Dansk Industri.

Bag projektet står MADE – Manufacturing Academy of Denmark, der har som formål at styrke danske produktionsvirksomheder med ny viden. Navnet på det nye samarbejde er MADE Digital.

Her vil forskere og praktikere fra virksomhederne arbejde tæt sammen om at udvikle og implementere digitale løsninger, der er skræddersyet til danske produktionsvirksomheders særlige behov. Den indsats bakker Innovationsfonden op med en investering på 79 mio. kr.

- Det åbner for en stærk og koordineret dansk digital udvikling, hvor særligt de mindre virksomheder kan hente viden om de nyeste teknologiske muligheder og dermed udvikle deres forretning fra a til z. Vi skal ganske simpelt have erhvervslivet ind i den digitale tidsalder og skabe ny vækst og arbejdspladser, siger Innovationsfondens direktør Peter Høngaard Andersen.

Fra 2017 til 2019 sætter MADE Digital 30 digitale forskningsprojekter i gang inden for områder, hvor industrien efterspørger nye løsninger. Blandt ambitionerne er, at robotter skal samarbejde direkte med mennesker, maskiner i nye digitale fabrikker skal tale direkte sammen, og Augmented Reality, hvor man ved hjælp af for eksempel Google Glasses lægger et ekstra lag af information på virkeligheden, skal træne medarbejdere og bruges til servicering af maskiner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094