23948sdkhjf

Søby Værft: Stor fremtid for elfærger

Ærø-væftet Søby Værft bygger næste år verdens største elfærge til færgedrift på Faaborg-Søby. Færgen får batterier på 50 ton.

Søby Værft på Ærø er ved at lægge sig i spidsen for bygning af fremtidens elfærger i Europa.

Værftet skal i 2017 færdigbygge den nye Ærø-færge, som bliver Danmarks første elfærge og verdens kraftigste elfærge.

Færgen skal stå klar i november 2017. Den skal sejle i V-sejlads mellem Søby og Faaborg og Søby og Fynshav på Als. Navnet bliver - selvfølgelig - "Ellen".

Forud er gået et treårigt forløb, som mundede ud i at EU bevilgede 125 mio. kr. til "Green Ferry Vision".

Green Ferry Vision skal vise vejen frem for fremtidens elfærger i Europa.

- Vi får helt klart nogle gode erfaringer, som ikke er tilgængelige for alle. Så det kan give os et forspring, når der skal bygges flere elfærger i fremtiden. Men vi har også brugt mange ressourcer på elfærge-projektet, siger Roar Falkenberg, direktør for Søby Værft.

- Jeg tror, at det kommer til at gå stærkt med elfærger. Det er svært at forestille sig andet, for man kan kombinere en miljørigtig løsning med en god økonomi, siger han.

Det er en bred kreds, der har arbejdet med projektet. Der er nu otte partnere, heriblandt Søfartsstyrelsen.

Færgen bliver tegnet af Jens Kristensen Rådgivende Skibsingeniører ApS i Marstal. Søby Værft har den koordinerende rolle.

Skroget bygges i Polen
Færgens skrog bliver i øjeblikket bygget på et værft i Stettin i Polen. Batterierne til færgen leveres af Leclanché i Schweiz.

Færgen kommer til at laste ikke mindre end 50 ton batterier, som bliver placeret i maskinrummet. Det er meningen, at færgen skal gennemføre en fuld opladning hver nat i havnen i Søby.

Elmotoren kommer fra finske Visedo. Færgen kommer til at sejle væsentligt hurtigere end den nuværende færge.

Det betyder, at der vil komme flere afgange. Det har betydning ikke mindst om sommeren, hvor der kommer mange turister til Ærø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094