23948sdkhjf

Industrien ser lysere på 2017

Mere end halvdelen af virksomhederne i DI's Virksomhedspanel forventer vækst i omsætningen. De lyse fremtidsudsigter trues dog af høje omkostninger.

2017 tegner til at blive et bedre år, hvis du spørger virksomhederne i DI’s Virksomhedspanel. Både når det kommer til omsætning, beskæftigelse og investeringer er forventningerne overordnet set, at 2017 bliver lidt bedre end 2016.

Virksomhedernes optimisme afspejler ifølge vicedirektør i DI Kent Damsgaard, at det både i Danmark og internationalt går langsomt men i den rigtige vej for økonomien.

- 2017 har potentialet til at blive et bedre år for de danske virksomheder og deres medarbejdere. Men hvis potentialet skal indfries, er der brug for, at vi efter nogle sløje år for eksporten atter kommer i fart her igen. Det kræver et vedvarende fokus på virksomhedernes evne til at konkurrere med udlandet. Den internationale konkurrence om ordrer og kunder bliver skærpet hele tiden, siger Kent Damsgaard til DI Business.

DI’s Virksomhedspanel viser, at mere end halvdelen af de 451 virksomheder, der har deltaget i rundspørgen, forventer fremgang i omsætningen i det kommende år.

Og på beskæftigelsessiden forventer cirka hver tredje virksomhed at ansætte flere medarbejdere, mens det blot er én ud af ti virksomheder, der forventer at måtte fyre.

Digitale investeringer på vej

De positive forventninger til det kommende år afspejler sig også i, at knap tredje virksomheder vil skrue op for investeringerne.
  
- Digitaliseringen af alle typer virksomheder og øget brug af robotter er en kæmpe mulighed for et land som Danmark med relativt høje lønninger. Det er helt afgørende, at vi griber mulighederne i den digitale udvikling, hvis Danmark skal blive ved med at være et attraktivt land for virksomhederne, siger Kent Damsgaard. 

Lige nu er det ikke afsætning af varer der er problemet for danske virksomheder. Det er i stedet at sikre sig den rigtige arbejdskraft.

- Hvis økonomien fortsat skal bedres, så er det helt afgørende med en bred politisk indsats for at sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft, siger Kent Damsgaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096