23948sdkhjf

Gammel plan-sliber får ny styring

50 år gammel maskine er renoveret og udstyret med PLC-styring. Maskinen vises frem på VTM i Odense.

Tre virksomheder inden for produktion og renovering af værktøjsmaskiner præsenterer en 50 år gammel maskine på fagmesse for værktøjsmaskiner VTM i Odense 28. februar-3. marts. 

Projektet viser ifølge parterne, at med den rigtige viden og de rigtige fysiske rammer kan gamle planslibemaskiner renoveres, så deres levetid fordobles.

Det fortæller Jens Hansen, som er direktør og medejer i Bast & Co, der er én af Europas største virksomheder indenfor reparation og vedligehold af bearbejdningsmaskiner. Fra 28. februar til 3. marts under VTM præsenterer Bast & Co sammen med søstervirksomhederne BastCnc.dk og Jakobsen Planslibemaskiner deres nyrenoverede planslibemaskine Retro Line 12 i Odense Congress Center.

- Vi vil vise, hvad man med de rigtige kompetencer kan gøre med en meget gammel maskine. Retro Line 12 er fra 1967, altså 50 år gammel, men det er en god, stabil maskine, som kan holde de næste mange år.

Maskinen er blevet totalrenoveret i løbet af vinteren. BastCnc.dk har udstyret maskinen med PLC-styring, og Bast & Co har stået for selve renoveringen i deres fælles værksted i Vejle.

Totalrenoveret i vinter
På den måde repræsenterer maskinen både Bast & Co, BastCnc.dk og Jakobsen Planslibemaskiner. Selskaberne skiller sig ud som nogle af de få i Danmark, der tilbyder både renovering og installation af PLC-styringer og CNC-styringer.

- Nogen renoverer, nogen sætter styringer på, men vi gør begge dele. Vi har opbygget vores kompetencer siden 1993 og har mange dygtige teknikere, så vi har den knowhow, der skal til. Vi har desuden ressourcerne i form af et værksted på 3.000 kvadratmeter, lyder det fra Jens Hansen.

Retro Line 12 er for de tre selskaber startskuddet til at renovere flere maskiner med PLC-styringer.

Selskaberne kan udføre service på og reparation af værkstedsmaskiner fra deres værksted i Vejle, og de tilbyder samtidig fuld service i flere andre lande, blandt andet Tyskland, Norge og Polen.

Vises frem på messe
Det er muligt at opleve Retro Line 12 på stand A1122 på VTM 2017. Det er Danmarks eneste fagmesse for værkstøjsmaskiner til blandt andet metalbearbejdning, industriel automation, robotteknologi og 3D-print.

De tre parter står for følgende profil:

Jakobsen Planslibemaskiner ApS er en af Danmarks ældste maskinproducenter. Virksomheden kan tilbyde alle kompetencer som reparation, produktion og vedligehold af planslibemaskiner samt salg af originale reservedele.

Bast & Co er specialiseret inden for reparation, renovering og vedligehold af produktions- og værktøjsmaskiner. Fra afdelinger i Vejle og Allerød betjenes kunder over hele verden. På Bast & Co’s 3.000 kvadratmeter værksted råder man over Nordeuropas største vangesliber samt en alsidig stab af specialuddannede, erfarne teknikere med stor geometrisk og måleteknisk forståelse.

BastCnc.dk er specialiseret inden for reparation, renovering og vedligehold af CNC-styrede produktions- og værktøjsmaskiner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.242