23948sdkhjf

Danpres overtager CK Produktions metalforarbejdning

I disse tider, som byder på store udfordringer, har Danpres A/S valgt at styrke sin markedsposition blandt andet ved opkøb af metalforarbejdningsdelen fra CK Produktion A/S i Billund.
Underleverandørvirksomheder er i tiden en presset branche. Nogle kunder vælger at insource, hos andre falder ordremængden betragteligt, og kampen om nye kunder er i et marked med ledig kapacitet intens. Danpres A/S vil med blandt andet dette strategiske opkøb konsolidere sin position således, at man styrer fornuftigt gennem krisen og ikke mindst er klar med fuld styrke, når tiderne vender.
Overtagelsen af til dels en kundemasse samt en del af maskinparken betyder en styrkelse af Danpres’ kerneområder inden for tyndpladebearbejdning, laserskæring, revolverstansning, bukning, kantbukning samt stans- og dybtræk.

Overtagelsen betyder, ifølge Hans Mathiesen, salgschef og medejer, forstærkning af en af Danmarks førende underleverandører inden for tyndpladebearbejdning, der spiller en væsentlig rolle på markedet. Han mener, at virksomhedens størrelse giver den fornødne tyngde til at være på forkant med den teknologiske udvikling og til at indfri de øgede krav, der stilles til en moderne og kompetent underleverandør/samarbejdspartner.

Søren O. Nielsen, administrerende direktør i Danpres forventer, at overtagelsen giver Danpres et løft på et tocifret millionbeløb i omsætningen over de næste par år.

- I vor strategi har vi et ønske om fortsat og kontrolleret vækst. Købet af CK Produktion A/S´ metalforarbejdningsdel giver bredere procesmuligheder og et bredere kundeunderlag og dermed en bedre udnyttelse af produktionsapparatet og øget volumen således, at Danpres A/S er bedre rustet til at modstå den indenlandske og globale udvikling – vi har klart positive forventninger til fremtiden.

- I disse tider, hvor der siges meget om bankernes modvillighed i nye udviklingsprojekter og behandling af mindre og mellemstore virksomheder, vil vi ikke undlade, positivt, at bemærke vore bankforbindelsers velvillighed overfor opkøbet, tilføjer han.

Samtidig med fejringen af overtagelsen af CK Produktion A/S´ metalforarbejdningsdel kunne Danpres, som er stiftet i 1996 af Knud Flemming Madsen (direktør på AVK Gummi A/S) og Søren O. Nielsen i Horsens, fejre 10 års fødselsdag.

Kilde: Danpres - http://www.danpres.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328