23948sdkhjf

Fem IC4-tog skal skrottes i Randers

De skandaleramte tog skal nu skrælles for alt brugbart.

Det kommer til at ske på DSB’s værksted i Randers. Her skal fem IC4-togsæt de kommende måneder afmonteres, og alt der kan genbruges skal reddes. Det skriver Randers Amtsavis.

- Vi bruger nogen arbejdskraft på at skrælle togene, fordi vi kan genbruge de sikrede reservedele på de øvrige 77 IC4-togsæt, vi fortsat har i drift, siger Anders Egehus, der er driftsdirektør hos DSB, til Randers Amtsavis.

I alt er der identificeret 480 dele på hvert togsæt, som kan genbruges – det gælder alt fra motorer til sæder.

Originalartikel: http://amtsavisen.dk/randers/Randers-vaerksted-skal-skraelle-fem-IC4-togsaet/artikel/329476

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079