23948sdkhjf

Kapema: Stilheden er udeblevet

2017 er startet med fuld knald på hos Kapema - den store lagerbeholdning af maskiner trækker ordrerne hjem, lyder det fra Thisted-virksomheden.

Kapemas messestand på VTM-messen i Odense var præget af optimisme.

I hvert fald hos Kristian Mortensen, der i et glidende generationsskifte er ved at overtage ejerskabet af Kapema fra sin far Peter Mortensen. Mere præcist overtager Kristian Mortensen 25 procent hvert tredje år, og det er en virksomhed i god gænge, som skifter hænder

- Vi havde alle tiders år sidste år, og så havde vi tænkt, at det nok bliver lidt mere stille nu. Men det er ikke sket. Vi har allerede en fjerdedel af årets omsætning hjemme, siger Kristian Mortensen.

Blandt andet solgte Kapema intet mindre end 35 Baykal kantpressere sidste år.

- Vores strategi har altid været, at vi er totalleverandører. Vi kan hjælpe uanset, hvad man søger, og den strategi kræver et stort lager. Derfor investerer vi i et stort lager, og den store lagerbeholdning er også tit udslagsgivende for, at vi ender med at få en ordre, for kunderne forventer hurtig levering i dag, vurderer Kristian Mortensen.

Kristian Mortensen er uddannet kandidat i IT og Kommunikation på Aarhus Universitet, og han tøver lidt, da han skal svare på, hvilken titel han har i Kapema i dag.

- Ja, hvad er min titel, siger han og griner.

Officielt er den kommende Kapema-ejer ansat i salg & marketing, det har han været i to år nu, og han trives med det.

- Nu er jeg ved at lære det, siger han og forklarer, at turen hjem til Thisted efter universitetet lå i kortene

- Det har altid været i min bevidsthed, at jeg skulle tilbage i familievirksomheden, og jeg synes, det her er rigtig spændende. Det fede er, når man ved et maskinsalg får beskrevet kundens behov og i sidste ende får salget til at hænge sammen. Det er en kanon følelse, siger Kristian Mortensen.

Artiklen er en del af temaet VTM 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094