23948sdkhjf

Kritik: Vindmølleindustriens prispres er kortsigtet

Vindmølleproducenterne tænker kortsigtet, når de varsler nyt prispres på underleverandørerne, kritiserer Arbejdsgiverne.

Henrik Nørskov Hamman Juel er industrikonsulent hos brancheorganisationen Arbejdsgiverne. Han reagerer her på vindmølleindustrieens udmelding om, at underleverandørerne kan se frem til lavere afregning på ordre i jagten på at få prisen på vindmøllestrøm yderligere ned.

Hvor hårdt presser vindmølleindustrien sine underleverandører i øjeblikket?

- Vindmølleproducenterne presser temmelig hårdt, fordi producenterne har deres mål, de skal nå. Det forstår vi godt, men der mangler en plan for samarbejdet, så både producent og underleverandør opnår en gevinst. Det er nødt til at være en win-win-situation.

Hvad betyder presset for underleverandørerne?

- Det er positivt nok, at underleverandørerne presses til automation og optimering, men det er ikke positivt, hvis presses betyder, at ordrerne forsvinder til udlandet. Og der er selvfølgelig heller ikke positivt, hvis gevinsten er så minimal, at underleverandørerne på sigt må dreje nøglen om.

Hvad er konsekvensen, hvis presset bliver for hårdt?

- Hvis underleverandøren ikke har andre kunder, så er den økonomiske mulighed for at udvikle forretningen ikke til stede. Der kommer til at mangle penge til investering i den nødvendige teknologi, som er nødvendig for at udvikle og optimere produktionen.

Hvilke kvaliteter har underleverandørerne for værdikæden i vindmølleindustrien?

- De er innovative og nytænkende, og underleverandørerne vil gerne med i den udvikling, der sker af omkring bearbejdningen af komponenterne til vindmøller. Det paradoksale er, at en underleverandør kan være fravalgt af en producent, men når der er nedbrud, så hives underleverandøren ind. Danske underleverandører har høj kvalitet og kan levere hurtigt.

Hvordan burde samarbejdet mellem producent og underleverandør gribes an?

- Man burde kigge på bilindustrien, hvor producenter og leverandører indgår et længerevarende samarbejde for at nå de rigtige mål. En sikring af de nødvendige ordrer vil give mulighed for investeringer, og producenterne kan eventuelt deltage i noget medfinansiering af maskinerne og udstyr.

Hvad er det gode råd til underleverandørerne?

- Man skal være opmærksom på, at de ordrer man tager hjem, skal være økonomisk fordelagtige. Desuden skal man kigge på, hvor unik man er som underleverandør, og hvorledes man kan bruge sin viden af andre industrier. Vi har set flere fokusere på fødevareindustrien, hvor der er bedre muligheder for at udvikle sammen med den pågældende hovedleverandør.

Hvad er det gode råd til vindmølleproducenterne?

- Kig på porteføljen af underleverandører og fokuser på, hvordan man kan sikre sine mål, så man samtidig får udviklet sine underleverandører til at kunne følge med hele vejen. Det er jo en forholdsvis stor procentdel, der skal hentes på udgifterne for at få prisen på strømmen ned, hvis vindmølleproducenterne skal nå deres mål.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11