23948sdkhjf

Voksenlærling bidt af robotter

Christian Bülow er i voksenlære som automatiktekniker hos Aplica i Roskilde. Han er bidt af robotter, styringer og problemløsning.

31-årige Christian Bülow er ved at uddanne sig til en af de automatikteknikere, som industrien skriger på i øjeblikket.

Det sker på TEC Frederiksberg, og lærestedet på den 4-årige uddannelse er hos lim, automations og plastspecialisten Aplica i Roskilde, hvor Christian Bülow har været i godt en måned nu.

Indtil videre med et stort smil på læben.

- Det har været over forventning, og jeg er virkelig blevet draget ind i opgaverne her. Efter tre dage rodede jeg med en robot, fortæller Christian Bülow, som har været ansat syv år i Søværnet, før han begyndte på sin uddannelse.

Han er begejstret for opgaven med at løse de udfordringer, som kunderne kommer til Aplica med.

- Problemløsningen i det her er rigtig sjov, det handler om at se mulighederne, siger lærlingen, som altid har været glad for robotter og teknik på hobbyplan.

Men det var en kollega i Søværnet, der gjorde ham opmærksom på uddannelsen til automatiktekniker.

- Så undersøgte jeg det, og så valgte jeg uddannelsen, siger Christian Bülow, som er overbevist om, at han er endt på rette hylde.

For få lærepladser

Christian Bülow er halvandet år inde i sin uddannelse, og han har godt fornemmet på rækken af stillingsopslag i branchen, at der er rift om automatikteknikerne Derfor undrer han sig også over, at der ikke er flere lærerpladser derude. Han fik sig i hvert fald en overraskelse, da han selv skulle finde en plads.

- Der er rigtig mange store virksomheder, som slet ikke er godkendt til lærlinge. Og der er også store virksomheder, der slet ikke har taget stilling til, om de overhovedet vil have en lærling. Det undrer mig, påpeger han.

- Det er et vigtigt punkt, det virker åbenlyst, siger han og giver sit bud på, hvad en virksomhed skal sætte øverst, hvis de skal have en velfungerende lærling.

- Jeg tror, det vigtigste for en lærling er at få tildelt ansvar og også få en følelse af, at man er med i opgaverne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109