23948sdkhjf

MAN Diesel & Turbo varmer Frederikshavn op

Et samarbejde med Frederikshavn Kommune gav en ekstra trumf på hånden, da MAN Diesel & Turbos testcenter endte i den nordjyske by.

Godt 250 frederikshavnske husstande kan i dag lune sig ved overskudsvarmen fra MAN Diesel & Turbos testcenter, der blev indviet i 2015.

Men det var ikke blot for at hjælpe de lokale bysbørn til billigere varme, at den tysk-ejede virksomhed kastede sig ud i projektet med varmegenvinding.

- Det at vi fik et samarbejde med energiforsyningen, og kan genbruge vores varme, gør, at vi er konkurrencedygtige i forhold til vores egne enheder i for eksempel Tyskland og Frankrig. At man på den ene side kan lave noget grøn afprøvning, er en god historie i sig selv, men det er altså også med til at skabe arbejdspladser, siger Poul Knudsgaard, direktør for MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn.

Indtil videre kører testcentrets varmegenvinding ikke på fulde omdrejninger, og virksomheden har yderligere testhaller, der med fordel kan kobles på varmenettet, når den tid kommer – og det forhandler man med kommunen om.

- Det er med til at reducere vores omkostninger til at lave motortesten, at vi kan genbruge varmen. Når vi først kommer i gang med at producere motoren, og skal have en del af dem igennem testcentret, vil det være godt at genbruge varmen til noget fornuftigt i stedet for bare at sende den ud i atmosfæren, forklarer Poul Knudsgaard.

Han satser i den forbindelse på mindst at kunne fordoble varmegenvindeingen fra testcentret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125