23948sdkhjf

Underleverandører kan høste ordrer på landbrugsmesse

Danske metalbearbejdende underleverandører inviteres til at udstille på verdens største maskin- og udstyrsmesse for landbruget.

Er man underleverandør til maskinproducenter i landbrugssektoren, eller drømmer man om at blive det, så kan der være god grund til at stille skarpt på messen Agritechnica.

På messen har Center for Underleverandører ApS (CFU) og Generalkonsulatet i Hamborg arrangeret en dansk fællesstand for underleverandører. Messen finder sted 12.-18. november i Hannover, og den danske fællesstand findes på specialmessen Systems & Components.

På Systems & Components er udstillerne underleverandører af systemer, moduler, komponenter og tilbehør til landbrugsteknik og andre relaterede industrier.

Sproghjælp til stede
De enkelte stande består af det ønskede standardareal per virksomhed inklusiv møblering, fælles garderobe, tekøkken og opholdsområde. Hvis der ønskes en større eller mindre stand, tages kontakt til Generalkonsulatet.

Det danske Generalkonsulat i Hamborg oplyser, at man med fællesstanden tilbyder god placering, et unikt design og en stor stand, der tiltrækker større opmærksomhed og flere besøgende. Samtidig vil der ske fælles markedsføring af fællesstanden samt eksponering i relevante danske og tyske medier.

Under selve messen er der er et fælles serviceområde på standen, som kan benyttes til networking med potentielle kunder, og så er der tilstedeværelse af Generalkonsulatets medarbejdere under hele messen til blandt andet sprogassistance

450.000 besøgende
Både enkelte danske virksomheder og netværk af virksomheder har mulighed for at deltage på fællesstanden, som er placeret i hal 17.

Tilmeldingsfristen for de danske underleverandører løber frem til 15. juni 2017.

Det er muligt at indhente yderligere oplysninger hos Danmarks Generalkonsulat i Hamborg eller Center for underleverandører.

Agritechnica nåede i 2015 op på et besøgsantal på over 450.000 fra 115 lande. Messen kunne tilmed præsentere mere end 2.800 udstillere fra 52 nationer i 2015. Det er muligt at læse mere om messen på agritechnika.com.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078