Vestjysk brødfabrik investerer 65 millioner i automatisk pakkelinje
Af Benita Dreyer-Andersen
65 millioner er mange penge for en brødfabrik i Holstebro. Ganske vidst producerer virksomheden under de kendte brands Hatting og Schulstad og har dermed en stor koncern i ryggen, men alligevel 65 millioner kroner.
Men det er nødvendigt at holde sig vågen og hele tiden effektivisere der, hvor man kan, siger Fabrikschef ved Lantmännen Unibake, Lars Søborg Nielsen.
- Bagerhåndværket er 2000 år gammelt, så det er svært at forestille sig en disruption, der kan ændre fundamentalt på måden, der produceres på. Men det nytter ikke, at vi hviler på laurbærrene, for man ved aldrig, hvilke innovative teknologier der kommer, siger han.
Han forventer, at investeringen er tjent hjem igen om fire år, tilføjer han.
Præcision er vigtig
Investeringen er lagt i et fuldt anlæg med bageudstyr i den ene ende og pakkelinje i den anden. Bageudstyret alene måler 30 meter i længden og fire meter i højden.
- Udstyret håndterer dejmængder på 500 kg pr. batch, som den deler op til mindre, ensartede boller og sætter ind i ovnen. Det er en kæmpe lettelse, da investeringen har påvirket arbejdsmiljøet markant, flere manuelle funktioner er fjernet, og operatørerne har nu mere tid til at overvåge processen, siger Lars Søborg Nielsen.
I den anden ende af fabrikken sørger den fuldautomatiske pakkelinje for, at det rette antal boller pakkes i poser, og at de forseglede poser havner i de rette papkasser.
- Præcision var vigtigt for os med anlægget, så derfor brugte vi mange ressourcer på, at maskinen skulle lægge et præcist antal brødstykker i hver pose. I én procent af tilfældene er der ét produkt for meget, men det kan vi leve med. Når det går den vej, er der ingen der klager, siger Lars Søborg Nielsen.
Forenet produktionslinjer
Investeringen i anlægget var led i en strategi om at forene kræfterne fra øvrige bagerier og samle dem et sted, hvor kapaciteten, knowhow og rutinerne kunne være.
- Vi har flyttet de to bagelinjer med miniflutes og møllehjul fra bageriet i Hatting og til Holstebro for at gøre os mere konkurrencedygtige. Samtidig har kapaciteten og anlæggets formåen gjort, at vi på samme matrikel kan bage både til private- og erhvervskunder med de samme antal ansatte, siger Lars Søborg Nielsen.
De ansatte på fabrikkerne i Hatting er dog ikke blevet afskediget, men blot flyttet over i andre stillinger der primært beskæftiger sig med bakeoff til supermarkeder.
- Det er rigtigt, at robotterne har overtaget nogle af vores folks arbejdsområder, men spørgsmålet er om vi ikke er interesseret i at få folk væk fra de arbejdsområder. Det er typisk det gentagne, ensidige arbejde robotterne gør smartere, og det er typisk de jobs, der slider på folk igennem et langt arbejdsliv. For fem år siden havde vi eksempelvis ansatte til manuelt at tælle 40 teboller i for at få det rette antal i poserne, og det må være arbejdskræfter vi kan bruge bedre, siger Lars Søborg Nielsen.
Need vs. nice
Investeringen i anlægget er et naturligt skridt i en proces, som bageriet har været igennem i de seneste 20 år. Den gang handlede det om at skære alle unødvendig processer og udgifter fra og kun beholde det, der var vigtigt for produktionen. At beholde hvad der er ”need to have” og ikke ”nice to have”, som Lars Søborg udtrykker det.
I den indledende effektivisering handlede det om at anskaffe maskiner til det hårde arbejde, øge tempoet og reducere produktionsomkostninger. Nu er tiden kommet til at se på, om teknologien ikke er blevet så meget bedre, siden vi introducerede de første automatiske stykker isenkram, at der er noget gevinst at hente ved opgradering.
- Det er ikke bare nye, bedre maskiner. Det er helt ny teknologi, vi har investeret i nu. Ikke en gang vores leverandør havde lavet noget lignende, så alt er stykket sammen over tid og ud fra vores konkrete behov. Leverandøren kom også på en stor opgave ved at skulle levere til os, siger Lars Søborg Nielsen.
Bagerilinjen blev sat op hen over årsskiftet, mens pakkelinjen tog form fra februar.
- Vi er stadig i indkøringsfasen og mangler godt 20 procent, før vi endeligt er i mål. Så store tilpasninger tager tid. Vi vidste godt, at når alt er nyt for os alle sammen, så kører anlægget ikke 100 procent fra starten. Det har vi budgetteret med som en del af businesscasen, siger Lars Søborg Nielsen.
Fakta:
|
