Milliarderne blæser i vinden
Danmark er med helt fremme, når det handler om vindmøller både på vand og på land.
Og førerpositionen understreges af, at både Vestas og Siemens-Gamesa er udsprunget af den danske vindindustri, og at begge virksomheder i dag befinder sig helt i toppen over de største mølleproducenter i verden.
Det fører til en solid eksport, som i 2016 nåede 55,6 mia. kr. totalt set. Det viser den nyeste branchestatistik fra den danske brancheorganisation Vindmølleindustrien. Tallet dækker både selve vindmøllerne og de tilhørende serviceydelser, og omfanget har stor betydning for det danske nationalregnskab.
I alt svarer vindeksporten til 6,9 procent af den danske vareeksport, og intet tyder på, at potentialet for eksport bliver mindre de kommende år. I Vindmølleindustrien er man overbevist om, at den danske industri kan fastholde sin position helt fremme i vindfeltet.
- Du har Vestas, og du har Siemens-Gamesa, som begge har udspring i Danmark. Det er naturligvis en styrke, og så har du en gruppe af danske underleverandører, som er globalt til stede og virkelig har forstået at skære forretningen til efter finanskrisen, siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.
Læs det gratis magasin Dansk Verdensklasse
Tænk globalt
Jan Hylleberg understreger, at ingen danske virksomheder har en chance i vindindustrien med mindre de tænker globalt.
- Hvis du ikke har et globalt set up, så har du ingen forretning. Du skal være i stand til at følge dine kunder til Sydamerika, Afrika og Asien, og du skal kunne håndtere logistik alle steder i verden, siger Jan Hylleberg, som påpeger, at danske underleverandører til vindmølleindustrien netop har forstået at tilpasse sig de krav, der konstant er under forandring.
Blandt andet har slutkunderne over de senere år skåret gevaldigt i antallet af underleverandører. Med andre ord har Vestas og Siemens Wind Power krævet få leverandører, der leverer store moduler, som Vestas og Siemens så selv har samlet.
- Vi kan holde de andre lande bag os, fordi vi er gode til at bygge denne her industri op globalt. Industrien har virkelig været god til at samle sig om leverancerne, og den proces skal fortsætte, siger Jan Hylleberg, som også nævner brug af ny teknologi, optimering af omkostninger og opkvalificering af medarbejdere som nøgler til fortsat dansk succes i den globale vindindustri.
33.000 ansatte i industrien
Den store vindmølleeksport kombineret med det danske hjemmemarked er en af landets største jobskabere.
Og 2016 blev et rigtig godt år, hvor der blev ansat 1.713 nye medarbejdere i vindmølleindustrien. Dermed beskæftigede branchen 33.000 mennesker i Danmark og præsterede en samlet omsætning på 118 mia. kr. Dermed blev 2016 det bedste år, siden branchen toppede inden finanskrisen.
I Vindmølleindustrien er der forventninger om fortsat opadgående pile for industrien de kommende år.
- Jeg forventer, at vi er på en vækstkurve de kommende år, der er en stigende aktivitet, så vi har ingen forventninger om andet. Men hvis der lukkes danske produktionsfaciliteter, så kommer det naturligvis til at se anderledes ud. Så det er med det forbehold, siger Jan Hylleberg med henvisning til, at de store fusioner i branchen skaber usikkerhed om, hvor der skal produceres i fremtiden.
Tyskland dominerer fortsat
Vi skal være glade for vores nabo i syd, når det handler om fundamentet for dansk vindmølleindustri.
For godt nok er vindeksporten global, men Tyskland er uden sammenligning Danmarks største aftagerland og modtager 31 procent af al dansk eksport af varer fra vindmøllebranchen.
Tysklands betydning for vindindustrien er blevet stadfæstet i den nye brancheanalyse fra organisationen Vindmølleindustrien.
Her kommenterer Reiner Perau, som er direktør i Dansk-Tysk Handelskammer, udviklingen. Han er ikke i tvivl om, at det er den danske førerposition på teknologisk vind-viden, der er med til at sikre tyske ordrer til danske virksomheder.
- I Tyskland er der blevet udbygget meget med vind de sidste par år, hvilket har åbnet op for meget eksport fra Danmark. Danmark har et forspring, da de var de første til at udbygge med vind, og derfor er en helt unik samling af knowhow om vindteknologi til stede, som gør det naturligt for Tyskland at importere fra Danmark. Danmark er first mover, mens Tyskland har imiteret efterfølgende. I dag har Tyskland dog også selv opnået stærke kompetencer inden for vind, siger Reiner Perau.
At Tyskland med en aftagerprocent på 31 er afgørende for den danske vindindustri, understreges af, at Tyskland "kun" aftager 15 procent af den samlede danske vareeksport.
Kina går amok
Når det handler om udbygning med vind, så går Kina lige nu amok.
I 2016 opstillede Kina hele 42,7 procent af vindmølle-kapaciteten på globalt plan. Langt efter kommer USA med 15 procent, Tyskland med 10 procent og Indien med cirka 6 procent.
Hvis man spørger i Vindmølleindustrien, så er det dog yderst vanskelligt at gribe det store kinesiske marked.
- Kina er et marked helt for sig selv, som for langt hovedparten er for kineserne selv. Det er primært Vestas, som har haft en lille del af markedet på møller, og så har LM Wind Power leveret på delkomponent-niveau. På delkomponenter er der muligheder, men generelt vil kineserne hellere selv lave deres møller, siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.
Den holdning gør det svært for danske virksomheder at hamle op med kinesiske prisniveauer og kvalitetskrav.
Indien giver muligheder
Derimod ser perspektiverne bedre ud på det indiske marked.
- Det indiske marked har været lukket ned i årrække, men det åbner nu. Vi forventer, at danske virksomheder får del i det marked. Flere danske virksomheder som Vestas og LM Wind Power har allerede produktion i Indien, påpeger han.
Artiklen er en del af temaet Dansk Verdensklasse.
