23948sdkhjf

Kapema får nyt agentur

Den nordjyske virksomhed overtager salget af Emco-produkter i Danmark.

Kapema med hovedkontor i Thisted overtager per 1. juli repræsentationen i Danmark af Emco. Det skriver Kapema i en pressemeddelelse.

Emco fra Salzburg i Østrig er kendt over hele verden med mere end 140 salgs- og serviceafdelinger og en samlet bemanding på omkring 700 ansatte. Firmaet er kendt for udvikling og produktion af produkter indenfor spåntagning. Sortimentet omfatter hele paletten indenfor drejebænke, fræsemaskiner og bearbejdningscentre. Desuden er Emco kendt for et koncept indenfor uddannelse af maskinoperatører i den spåntagende industri.

Ifølge Emcos salgschef, Thomas Brueggl, ser man frem til samarbejdet med Kapema:

- Vi har store forventninger til vores nye samarbejde med Kapema. Vi ser Kapema som den bedst mulige partner for Emco i Danmark og har stor tillid til den ekspertise og knowhow, som er i virksomheden.

Peter Mortensen, direktør i Kapema, er meget tilfreds med det nye samarbejde:

- Emco passer helt perfekt ind i vores koncept og udvikling indenfor spåntagende maskiner. Kapema har i forvejen et stort sortiment indenfor drejebænke og fræsemaskiner, men med den nye aftale med Emco komplimenterer vi sortimentet med et omfattende program i topkvalitets maskiner.   

Produkterne vil fremover blive udstillet og lagerført hos Kapema i Thisted

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094