Unge vilde med maskinmester-uddannelse
I en tid, hvor erhvervslivet råber efter kvalificeret teknisk arbejdskraft, er maskinmester-uddannelsen blevet en succeshistorie.
Antallet af studerende på uddannelsen er siden 2004 steget fra 800 til 3.000. De færdiguddannede maskinmestre får hurtigt arbejde. Deres uddannelse passer tilsyneladende godt til erhvervslivets behov.
- Over halvdelen af vores afgangshold fra juni havde job, inden de var færdige, og jeg tror behovet vil fortsætte med at vokse, siger rektor Anders Hanberg Sørensen fra Aarhus Maskinmesterskole.
Bred uddannelse
Maskinmestre får en bred teknisk uddannelse og får viden inden for såvel maskinteknik som elteknik og automation. Det er modsat ingeniører, som typisk specialiserer sig inden for et begrænset teknisk område.
LÆS OGSÅ: Fuld fart på de spritnye drejemaskiner
Derfor er der også nogle af maskinmesterskolerne, der kalder det for "Danmarks bredeste tekniske uddannelse". Andre kalder det for en "polyteknisk uddannelse".
Der er maskinmesterskoler i seks byer i Danmark, nemlig København, Svendborg, Fredericia, Esbjerg, Århus og Frederikshavn. Aarhus Maskinmesterskole er den største skole med 900 maskinmester-studerende.
- Jeg tror primært, at succesen skyldes, at maskinmester-uddannelsen blev en professionsbachelor for 10 år siden, og at det faglige niveau blev hævet, siger Torben Dahl, rektor på Fredericia Maskinmesterskole.
- Dengang jeg blev uddannet i 80’erne, da var det jo sådan en udvidet skibsmekaniker-uddannelse. Vi var sådan nogen, der gik rundt med twist i lommen, griner han.
I dag fokuserer uddannelsen på teknik og ledelse.
- Maskinmestre arbejder alle steder, hvor der er drift og vedligehold. Man kan godt kalde uddannelsen for en drifts- og vedligeholdelsesingeniør, siger Torben Dahl.
Både teoretisk og praktisk
Maskinmesteruddannelsen optager traditionelt stort set lige så mange håndværkere som studenter. Håndværkerne gennemgår et teoretisk forløb, mens studenterne gennemgår halvandet års praktisk forløb, før selve uddannelsen går i gang.
Interessen for uddannelsen er steget støt de sidste 10 år.
- Mange unge mænd søger en god kombination af teori og praksis. De kan ikke se noget mål med teori, hvis det ikke bliver omsat i praksis, siger Anders Hanberg Sørensen, rektor på Aarhus Maskinmesterskole.
- Det har hjulpet på optaget, at uddannelsen er blevet kategoriseret som en "professionsbachelor". Så kan man se, hvor udannelsen ligger i uddannelseshierarkiet. Man ved, at det ligger på niveau med en diplomingeniør eller en sygeplejerske. Det kan man forstå, siger han.
Meget positivt bedømt
Maskinmesteruddannelsen har for nyligt fået en af de mest positive bedømmelser fra både studerende og aftagere i "Uddannelseszoom", som er udarbejdet af Uddannelsesministeriet.
Maskinmestrenes Forening ser lyst på behovet for maskinmestre fremover. Foreningens formand Per Jørgensen mener, at det vil være muligt at fordoble antallet af maskinmester-studerende de kommende år.
Maskinmesteruddannelsen kan bruges i mange tekniske virksomheder og ikke bare inden for skibsfart. I dag er det faktisk kun 20 procent af maskinmestrene, der arbejder på havet. Resten arbejder på land.
De arbejder i industri, kraftværker og også hos rådgivende ingeniører og maskinbyggere og andet.
- Maskinmester-uddannelsen er blevet kendt bredt i erhvervslivet, siger Torben Dahl.
