23948sdkhjf

Stålkommentar: Håb om stigning i legeringstillæg

Markedsøkonomierne i de enkelte lande giver med deres positive signaler generelt et godt afsæt for forventningen om stigende efterspørgsel og forbrug. For helt at kunne fastholde optimismen for de kommende kvartaler håber markedsaktørerne dog på en snarlig stigning i legeringstillægget.

Markedet: Sædvanlig sommerstilstand, men med fortsat optimisme

• Lave legeringstillæg har på det seneste lagt pres på det rustfri stålmarked, alligevel er der overvejende optimistisk tro på, at stigende legeringstillæg vil sætte skub i markedet efter sommerperioden.

I Europa hersker der bred enighed om, at en god efterspørgsel vil føre til en mere gunstig slutning på 2017. Dette dog ikke nødvendigvis uden forhindringer undervejs.
Længere leveringstider for lange produkter kan tænkes at føre til en vis varemangel og øget efterspørgsel efter lange produkter fra Asien. Dermed er der sandsynlighed for, at import af lange produkter fra Kina kan vinde yderligere momentum.

Legeringstillæg:
• Legeringstillægene for august 2017 faldt for fjerde måned i træk til det laveste niveau siden november 2016.

• Outokumpu reducerede august-tillægget for kvalitet 304 (1.4301) til 1.106 euro/ton, en tilbagegang på 84 euro/ton fra juli måneds 1.190 euro/ton.

• August-tillægget for kvalitet 316 (1.4401) blev sat til 1.556 euro/ton, en tilbagegang på 109 euro/ton fra 1.665 euro/ton i juli 2017.

• Som følge af juli måneds løft i nikkelprisen er der sandsynlighed for, at legeringstillægget stiger igen i september.

Byggeri og anlæg:
• Ifølge Eurostat steg omsætningen i byggebranchen i maj 2017 med 2,6 procent i eurozonen og 2,5 procent i EU28 (i forhold til maj 2016). Fremgangen i eurozonen skyldes hovedsageligt en stigning i anlægsarbejder på 2,8 procent og på 2,5 procent inden for nybyggeri. Fremgangen i EU28 skyldes  hovedsageligt en stigning i anlægsarbejder på 1,6 procent og på 2,9 procent inden for nybyggeri.

• De største stigninger ses i: Ungarn (+35,3 procent) og Bulgarien (+11,9 procent)

• Størst tilbagegang blev noteret i: Rumænien (-16,7 procent), Spanien (- 5,6 procent) og Slovakiet (- 2,1 procent).

• I Tyskland steg omsætningen i byggebranchen i maj 2017 med 6,4 procent sammenlignet med maj 2016 og i Sverige med 5,9 procent. Danmark kunne for april 2017 notere en fremgang på 15,6 procent i forhold til april 2016 (ingen data tilgængelige for maj).

Forbrugsgoder:
• Ifølge den tyske brancheforening for elektronisk udstyr, ZVEI - Zentralverband Elektrotechnik- und und Elektronikindustrie e.V., steg ordreindgangen i den tyske elektronikindustri med cirka 9,1 procent de første fem måneder af 2017 i forhold til samme periode 2016. Eurozonen står med en stigning på 14,8 procent for den største vækst i ordreindgangen for denne periode. Også elelektronikproduktionen og omsætningen inden for dette område steg i årets første fem måneder med henholdsvis 5,3 procent og 7,1 procent.

Bilindustrien:
• I første halvår 2017 steg antallet af nyindregistrerede personbiler i EU med 4,7 procent år-til-år. I absolutte tal blev der i alt registreret 8,2 mio. biler i første halvår 2017 og cirka 7,8 mio. i første halvår 2016. Italien (+8,9 procent), Spanien (+7,1 procent), Tyskland (+3,1 procent) og Italien (+3,0 procent) har sammen med næsten alle øvrige EU-medlemslande oplevet øget efterspørgsel. Blot Storbritannien (-1,3 procent), Letland (-1,0 procent) og Finland (-1,6 procent) oplevede en mindre tilbagegang.

• VW-gruppen havde i første halvår 2017 en markedsandel på 23,1 procent inden for nyindregistrerede personbiler fulgt af Renault-gruppen og PSA-gruppen med markedsandele på henholdsvis 10,5 procent og 10,2 procent.

• Den aktuelt vigtigste diskussion er den såkaldte "Diesel-skandale", hvor flere europæiske (hovedsageligt tyske) producenter tydeligvis har installeret ulovligt software for at overholde maksimumkravene til udledning af de såkaldte Nox-gasser (kvælstofilter) under miljøtests, men ikke ude på landevejen. Den mulige reduktion i antallet af disel-motorer i personbiler vil påvirke forbruget af rustfri stål positivt, da der anvendes mere rustfri stål i benzin-motorer end i diesel-motorer.

Procesindustrien:
• Den tyske ingeniørbrancheforening, Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau e.V. (VDMA), ser optimistisk på andet halvår 2017. Ordreindgangen steg med 4 procent i første halvår 2017, mest som følge af en ordrefremgang på 12 procent fra øvrige EU-lande og på 3 procent fra lande udenfor EU. Ordrer fra
hjemmemarkedet steg blot med 1 procent.

• For hele 2017 forventer VDMA en stigning i produktionen på 3 procent.

Stålkommentaren er bragt i samarbejde med Damstahl. Læs hele månedsrapporten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.377