23948sdkhjf

Rockwell åbner nyt kundecenter i Danmark

Rockwell Automation har åbnet europæisk demonstrationscenter for The Connected Enterprise i Tyskland. Dansk center åbner i Albertslund til oktober

Nu styrker Rockwell Automation kundernes mulighed for at satse på digital produktion og udvikle den ‘smarte fabrik’.

Den amerikanske leverandør af industriel automation og informationsteknologi har nemlig netop åbnet det første europæiske kundecenter for The Connected Enterprise - den forbundne digitaliserede fabrik.

Nyt center på vej i Danmark

Rejsen behøver dog ikke gå helt til Karlsruhe, hvis man som kunde vil have et indgående indblik i mulighederne med Rockwell Automations løsninger og produkter.

Til oktober åbner også et kundecenter i Danmark.

- Vi arbejder på at skabe et kundecenter i Albertslund. Det bliver i en mindre skala i forhold til Karlsruhe. Det danske center kommer til at vise en bred vifte af produkter og løsninger fra Rockwell Automation, men der er også mulighed for at en følelses af og et indblik i mulighederne i The Connected Enterprise, siger Andrew Smith.

Fremover vil Rockwell Automation også afholde kurser for medarbejdere og kunder i det nye kundecenter. Desuden planlægger virksomheden seminarer for studerende om aktuelle emner som smart factory, big data og Internet of Things.

Centeret er placeret i Karlsruhe i det sydvestlige Tyskland, nær grænsen til Frankrig, og det er åbent for kunder i hele den europæiske region. Her tilbydes kunderne komplet personlig rådgivning om emner vedrørende, digitalisering og smart factory med en 360-graders demonstration af The Connected Enterprise.

Få digitalt indblik

Baggrunden for centrene er, at rigtig mange produktionsvirksomheder lige nu arbejder på at identificere den digitale strategi, og her giver kundecenteret et indblik i de muligheder, som Rockwell Automation tilbyder.

Andrew Smith, forretningschef for IT-arkitektur og software hos Rockwell i Danmark, forklarer, at centeret i Karlsruhe kan benyttes af danske kunder.

- Hvis man er interesseret i at besøge centeret, så skal man henvende sig til sit lokale center, som så skaber kontakt til Karlsruhe, siger Andrew Smith, der forklarer, at centeret i Karlsruhe skal give kunderne en fornemmelse af den digitale fabrik.

Det sker ved interaktive demonstrationer og eksempler på anvendelsesområder samt ‘live’ visning af aktiviteter i Rockwell Automations produktionsanlæg med produktionsdataadgang i realtid.

Desuden tilbyder specialister fra Rockwell Automation rådgivning skræddersyet specifikt til den enkelte virksomhed i optimal implementering af Smart Factory forskrifterne.

Kundecentret i Karlsruhe viser samtidig de besøgende, hvordan den holistiske Connected Enterprise filosofi fungerer i praksis og gør det muligt at forbinde produktions- og IT-systemer i hele virksomheden på en sikker måde. Grundlaget er Rockwell Automations omfattende portefølje af løsninger og serviceydelser, der omfatter alt fra netværks- og sikkerhedsinfrastruktur baseret på dokumenterede branchestandarder til integrering af produktion og it på virksomhedsniveau. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078