23948sdkhjf

Robotprogrammering helt uden programmør

Se video i artiklen.

Du angiver dit produkts højde, bredde og placering, og så er robotten i gang. MTC i Storbritannien og Teknologisk Institut har sammen med robotproducent EasyRobotics skabt en løsning, der gør det lettere at programmere deres robotceller.

Det skriver Teknologisk Institut på deres hjemmeside.

- Løsningen har gjort, at kompleksiteten forsvinder. Man skal ikke være programmør for at starte en robot op længere. Det gør, at selv produktionsfolk kan komme i gang med at sætte en maskine og en robot op, og få det til at virke, siger CEO Per Lachenmeier fra EasyRobotics.

Løsningen er baseret på Universal Robots+, som bl.a. gør det muligt for leverandører, udviklere og integratorer at koble og køre ekstraudstyr på UR-robotters indbyggede applikation.

- Vi har anvendt Universal Robots udviklingsmiljø - URCaps SDK - til at lave en integreret løsning direkte på robottens styring. Hertil har vi udviklet nogle kundetilpassede menuer til brugere af EasyRobotics' systemer, fortæller konsulent Karsten Thornø Ahrentsen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

- Her er det muligt at definere nye magasintyper og nye produktionsemner for håndteringsrobotten, således at tidsforbrug og kompleksiteten for installation og omstillinger minimeres, tilføjer han.

EasyRobotics arbejder fortsat - med fornyet læring og værktøjer i redskabskassen - på at gøre det lettere at arbejde med robotter i produktionen.

Kilde: https://www.teknologisk.dk/ydelser/man-s...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204