23948sdkhjf

Flere end 200.000 udlændinge arbejder nu i Danmark

Et rekordstort antal udlændinge er i arbejde, viser nye tal fra DI, og det skaber politisk splid om behovet i fremtiden.

For første gang nogensinde er antallet af udenlandske lønmodtagere steget til over 200.000 målt i fuldtidsbeskæftigede, skriver Finans.

Det viser nye tal fra erhvervsorganisationen DI på baggrund af Jobindsats.dk. Dermed arbejder et rekordstort antal mennesker fra lande som Polen, Tyskland, Indien og USA nu på det danske arbejdsmarked.

Siden 2013 har de danske arbejdspladser fået 34 procent flere udlændinge, som i dag udgør 9 procent af det samlede arbejdsmarked. Det er så mange, at de er blevet uundværlige for danske virksomheder, fastslår arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

- Vi har brug for at tage kvalificeret arbejdskraft ind, hvis vi skal opretholde vækst og velfærd, siger han til Finans og tilføjer, at antallet fortsat er lavt sammenlignet med andre europæiske lande som Tyskland og Storbritannien, hvor tallet er omkring 11 procent.

En række rapporter fra blandt andet Nationalbanken har den seneste tid konkluderet, at der vil komme til at mangle arbejdskraft.

- Mange virksomheder har svært ved at skaffe medarbejdere, også selv med udlændinge. Så vi er dybt afhængige af udenlandske medarbejdere, ellers kan vi ikke skabe vækst, siger Steen Nielsen, underdirektør i DI.

Tilstrømningen af udlændinge på det danske arbejdsmarked har skabt stor politisk debat – ikke mindst ved det seneste folketingsvalg, hvor det fra flere politiske fronter lød, at danske job skal gå til danskere. Samtidig har Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stået i spidsen for stramninger som afskaffelsen af greencard uden om regeringen, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen bebuder nye vækstinitiativer, der skal imødekomme erhvervslivets behov for at tiltrække arbejdskraft udefra.

Originalartikel: http://finans.dk/politik/article9797813.ece?token=563719969

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144