23948sdkhjf

Nye veje til flade borehuller

Industriens voksende behov for boreløsninger med flade bundhuller har ført til udvikling af nye løsninger. Her stiller Jens Christian Jensen fra KJV skarpt på udfordringen.

Maskinindustrien er konstant på udkig efter tidssvarende, hurtigere og mere omkostningseffektive boreværktøjer.

Derfor arbejder de mange teknikerteam i udviklingsafdelingen hos en af verdens største værktøjsproducenter, Iscar i Israel, hele tiden på at udvikle nye revolutionerende løsninger.

Den nytænkning, der ligger bag udviklingen af nye effektive boreapplikationer, kræver et indgående kendskab til både bearbejdningsteknikker og problemstillinger inden for boring - samt at man hele tiden udfordrer og stiller spørgsmål ved de gængse bearbejdningsmetoder. 

Igennem samarbejde med kunder rundt om i verden er Iscars teknikere blevet opmærksom på et voksende behov for boreløsninger med flade bundhuller. Derfor har man i en årrække arbejdet intensivt på at nytænke inden for denne bearbejdningstype, der er populær både til boltehoveder og anden 90 graders undersænkning.

Den mest almindelige metode til fremstilling af flade bundhuller er at bore et hul - efterfulgt af enten en fræse- eller drejebearbejdning. Iscar har nu skabt en ny teknologi - det udskiftelige FCP-borhoved - der med ét enkelt værktøj gør det muligt at bore et fladt 90 graders bundhul - i én arbejdsgang.

Med lanceringen af dette revolutionerende borehoved, har Iscar elimineret flere bearbejdningstrin og dermed nedbragt tidsforbruget for processen med at bore fladbundede huller betragteligt. 

De nye FCP-borhoveder kan anvendes med Iscars standard Sumocham-borkrop, hvor hovederne påmonteres. Der er derfor ikke behov for en ekstra borkrop - opgraderingen af værktøjet sker både hurtigt og let.

FCP-borhovederne er designet med en selvcentrerende borspids, som gør det muligt at bore direkte med en 5xD-holder - længere udhæng med 8xD eller 12xD kræver en forboring.

Ved at eliminere behovet for forboring, forkorter Iscar tiden på bearbejdningscyklusen samt mindsker antallet af nødvendige værktøjer til boreopgaven. Dette kan give en betragtelig besparelse på omkostningssiden. 

Foruden de nye FCP-borehoveder tilbyder Iscar også et patenteret selvcentrerende HCP-borehoved, som anbefales som førstevalg til bearbejdning i ISO-P og ISO-K materialer.

Det betyder, at ét borehoved kan erstatte to andre typer og dermed reducere antallet af værktøjer og lagervarer.

Den største fordel ved HCP-borehovedet er evnen til at bore i emnematerialet hurtigt og effektivt. 

Det unikke borehoved er karakteriseret ved en selvcentrerende plattegeometri, som reducerer skærekræfterne ved indtrængning i emnet i starten af bearbejdningen. Dette sikrer en meget rolig boring i emnematerialet med en uafbrudt blød bearbejdning. Resultatet er boring af huller med høj cylindricitet og en flot overfladefinish.

Det nye HCP-borehoved kan monteres på enhver Sumocham-borekrop med korrekt lommestørrelse.

HCP- og FCP-borehoveder er fremstillet med IC908 TiAIN PVD nano-belægning og har:

- Høj modstandsdygtighed overfor skærbrud.
- Høj slidstyrke.
- Stabilt og forudsigeligt slidforløb.
- Stor effektivitet - også ved MQL køling (minimal smøring).
- Høj overfladekvalitet.
- Forlænget standtid.

De nye FCP-borehoveder fås i diameterområdet fra Ø6.0 mm til Ø31 mm, mens HCP-borhovederne fås i diameteren Ø6,0 mm til Ø32 mm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22