23948sdkhjf

Flygtninge søger seje faglærte

Fagbevægelsen leder efter faglærte smede og industriteknikere, der vil give en hjælpende hånd med at integrere flygtninge i industrien.

I dag er der ikke mange flygtninge, der har arbejde i industrien.

I 2016 var der kun 584 fuldtidsbeskæftigede i industrien. Samtidig er der de seneste år kommet mange tusinde flygtninge til Danmark fra blandt andet Syrien.

Som en del af den store trepartsaftale om flygtninge har fagbevægelsen også forpligtetsig til at tage en del af ansvaret for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet.

En af de måder er at finde en mentor til flygtninge inden for netop den branche, hvor de tidligere har arbejdet.

- Vi søger seje faglærte, som har lyst til at dele deres branchekendskab, netværk, erfaring og viden om lønmodtagerrettigheder med en flygtning.

Sådan skriver Dansk Metal på deres Facebook-side.

Det er FIU-ligestilling, der afholder kurser og uddannelser for Dansk Metal og 3F, og foreningen Nydansker, der står for at arrangere mentor-ordningen.

- Mange flygtninge har en uddannelse og et arbejdsliv bag sig, men mangler netværk og viden om det danske arbejdsmarked for at blive afklaret på, hvordan de kan gøre brug af deres kompetencer, hvilke rettigheder de har her i Danmark, og hvordan de kan støtte op om den danske arbejdsmarkedsmodel, skriver FIU-ligestilling i deres opslag om mentorer.

Som mentor siger man ja til at afsætte mindst cirka fire timer om måneden i seks måneder til at mødes med en flygtning og understøtte ham eller hende. Man kan mødes med flygtningen, når det passer ind i forhold til ens egen kalender.

Når man har tilmeldt sig som mentor, vil man blive matchet med en flygtning i sit nærområde, der ønsker at få erfaring og netværk inden for netværk i ens fagområde eller branche.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093