23948sdkhjf

Kemppi viser det nye grej frem

Gamma-skærm til personlig beskyttelse er blandt nyhederne fra Kemppi på Schweissen & Schneiden 2017.

På messen Schweissen & Schneiden i Düsseldorf den 25.-29. september demonstrerer finske Kemppi flere bud på, hvordan fremtidens svejsebehov kan opfyldes.

Blandt nyhederne er en gammaskærm, der skal sikre svejserens sundhed og sikkerhed. Det personlige værnemiddel har den højeste TH3-beskyttelse, og ifølge Kemppi giver den nye serie af svejseskærme og FreshAir-åndedrætsværn komfort og sigtbarhed under arbejdet.

Den finske producent af svejseudstyr har mere med på messen i Tyskland, og den trådløse digitale verden er kernen i flere nye løsninger. Den intuitive trådløse Control Pad til X8 MIG Welder er hurtig og brugervenlig, hvilket ifølge Kemppi gør det nemt at konfigurere systemet og justere svejseparametre på lang afstand.

Mere frihed
Derudover udfordrer Kemppi den konventionelle svejsestyring i form af indbygget forbindelse til WeldEye-softwaren, hvilket gør det muligt at anvende den revolutionære dWPS under svejsningen.

Kemppi oplyser, at målet er at skabe frihed og gøre det nemmere at udføre ad hoc-opgaver overalt, hvor der er brug for svejsning. På alt fra gårde til skibsværfter, hvor det kan være svært at finde stik til en svejsemaskine.

Til disse formål er løsningen en batteridrevet elektrodesvejsemaskine (MMA) som Minarc Cordless 150 C. Den frigør samtidig brugeren fra de begrænsninger og sikkerhedskrav, som strømkabler og generatorer medfører.

Klar til Industri 4.0
Inden for krævende industrisvejsning sætter Kemppis X8 MIG Welder nye standarder for ydeevne, anvendelighed og svejsestyring. Det er et multiprocessystem, der kan opgraderes, og som omfatter det bedste i Industri 4.0-strukturen via indbyggede tilslutningsmuligheder og innovativ software.

Den digitale WPS-funktion dWPS gør udskrivning af WPS-dokumenter unødvendig og præsterer optimalt under selv de mest krævende svejseopgaver.

- X8 MIG Welder er produceret i Finland og leverer en exceptionel svejsekvalitet, effektivitet og hidtil uset anvendelighed samt digital innovation, siger Petteri Jernström, direktør for svejseteknologi og service hos Kemppi.

Kemppi har hovedkvarter i Lahti i Finland, beskæftiger over 600 svejseeksperter i 17 lande og har en omsætning på mere end 110 mio. euro.

På Schweissen & Schneiden finder du Kemppi i hal 9 på stand B26.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079