Nu 3D-printer Grundfos komplekse emner i serier
Af Laurids Hovgaard
Hvilke komponenter forventer I at fremstille med additive metoder?
- Det er meget afhængigt af, hvilket materiale delen skal produceres i, og også om det er et komponent til vores produkter eller dele eller reservedele til vores produktionsudstyr. Når man producerer dele eller komponenter med AM-teknologi, så er det vigtigt, at vi ikke bare kopierer de eksisterende dele - vi er nødt til at designe dem til AM-teknologi, så vi kan drage fordel af denne produktionsteknologi. Når man producerer komponenter med AM-teknologi, så er fokus ofte på små produktserier med enten lav volumen eller dele med et komplekst design, som derfor enten ikke er mulige eller fordelagtige at producere med andre produktionsmetoder, for eksempel fræsning, drejning og støbning med mere.
Kan du give konkrete eksempler på emner, der er oplagt til AM-teknologi?
- De mest oplagte produkter er specialfremstillede dele, dele med lav volumen og dele med kompleks geometri. De mest oplagte dele til produktionsudstyr er komplekse indsatser til støbeværktøjer, armaturer og robotgribere.
På hvilken måde styrker additiv fremstilling Grundfos’ produkter og produktioner?
- Vi forventer, at AM vil tilføje værdi til vores kunder i form af forhøjet kvalitet i delene i vores produkter, kortere leveringstider og brugertilpassede løsninger.
Hvilken type maskiner og AM-teknologi har I investeret i til det nye laboratorium
- Indtil nu i år har vi investeret i et nyt metal 3D-printersystem fra Concept Laser - Concept Laser M2 Dual Laser system, et nyt polymer 3D-printersystem fra EOS - EOS P396 system. Andet AM-udstyr og andre teknologier har været i brug i Grundfos i flere år, og de 3D-printere er også blevet flyttet til det nye AM-lab. Den første 3D-printer i Grundfos blev købt i 2005.
Hvad er de primære fordele ved at producere metalkomponenter med 3D-print i forhold til klassiske metoder som fræs, drej og boring?
- Med metal 3D-print har du mulighed for at producere dele, det ikke er muligt at producere med andre produktionsmetoder. Du har eksempelvis mulighed for at designe interne kanaler i delene med meget kompleks geometri, der ikke ville være muligt at producere ved fræsning eller boring - dette er for eksempel brugt i formværktøj til at optimere dels kvalitet, dels cyklustid. Fusion af flere dele til en - hvilket resulterer i mere robuste design for eksempel ved reduktion af forsegling og færre fremstillingsprocesser. I forhold til subtraktive teknologier, som fræsnings- og drejeprocesser, hvor du fjerner materialer, bruger additivprocesserne kun den specifikke mængde materiale, der er nødvendigt for at producere den specifikke del, hvilket giver en miljøfordel i materialeforbrug.
Hvorfor har Grundfos valgt at beholde sit AM-lab in-house i Bjerringbro?
- Vi ser denne teknologi som en fremtidig produktionsteknologi hos Grundfos, og derfor vil vi gerne have denne kapacitet in-house så vi kan udvikle fremtidige kompetencer, som vi har brug for i både produktion og produktudvikling.
Hvad er de største udfordringer ved at gå fra prototyping til serieproduktion med 3D-print?
- De opgaver, der vil blive set på, inkluderer forskning i AM-materialer, eksempelvis materialeegenskaber, design for Additiv Produktion, reducere behovet for efterbehandling af AM-fremstillede dele, og at udvikle nye og endnu ikke kendte kompetencer inden for Additive Manufacturing.
