23948sdkhjf

Netværk jagter underleverandører

Netværket Fuld Skrue består i dag af cirka 40 medlemsvirksomheder. Nu skal tallet op.

Underleverandører, tekniske rådgivere, maskin- og værktøjsforhandlere, videnscentre og organisationer.

Det er en bred vifte af industrivirksomheder og aktører, som i dag er blandt de 40 medlemmer i Fuld Skrue, og bredden i netværket er fortsat vigtig.

Men bestyrelsen i Fuld Skrue styrker nu fokus på at få flere underleverandører med på holdet og gerne cirka 30 af dem i løbet af det kommende år.

- Vi skal have flere underleverandører ind i Fuld Skrue, for det er hos underleverandørerne, vi skal skabe forretningsudviklingen, siger Carsten Tønnes, formand for Fuld Skrue.

Alle er velkomne
Carsten Tønnes understreger, at alle er velkomne til at deltage i de kommende events og møder i Fuld Skrue for at se, hvad det hele handler om, før man beslutter sig for at blive betalende medlem.

- Man kan sagtens komme og være med. Alle er meget velkommen, og vi giver jo også løbende vores medlemmer mulighed for at invitere deres kunder med til netværkets events, forklarer formanden.

Indtil nu har der været mellem et par håndfulde og op til 50 deltagere til netværksmøderne i Fuld Skrue, og Carsten Tønnes ser gerne et fast fremmøde på omkring 30 medlemmer til møderne.

- Udfordringen er at få medlemmerne til at komme, og det kræver et indhold, som virkelig er relevant, hvis de skal trækkes til. Så det er det, vi arbejder på at skabe, siger formanden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093