23948sdkhjf

Trekløver kæmper om DIRA-pris

DIRA - Dansk Robot Netværk - uddeler sin årlige automatiseringspris ved åbningen af HI-messen. Tre virksomheder kæmper om prisen.

Ti indstillede virksomheder er blevet snævret ind til tre nominerede, og ved åbningen af årets HI-messe bliver vinderen af årets Automatiseringspris fra DIRA fundet. De tre nominerede er:

• On Robot for deres kollaborative robotgriber RG2, som er verdens første kollaborative robotgriber, der hverken kræver kabling eller installations-kit.

• Nordtec-Optomatic for deres automatiske affaldssortering, som frasorterer plastaffald med henblik på at genanvende det.

• Nordjyske Intelligent Marking for verdens første og eneste fuldautomatiske robot til opstregning af sportsanlæg.

Antallet af indstillinger er i år en anelse lavere end tidligere år.

Til inspiration for mange
Sidste år var det Welltec, der fremstiller specialløsninger til olie og gas-industrien, der vandt, fordi de på en overbevisende og gennemført måde har vist, at automatiseret produktion i Danmark i den grad er konkurrencedygtig.

Sidste år skrev juryen om Welltec:

"Welltec har satset stædigt og målrettet mod at automatisere så meget som muligt. Det er meget gennemført, og det med en forbløffende kort tilbagebetalingstid på under seks måneder, set i forhold til at få komponenterne produceret i Polen. Samtidig har virksomheden og dens medarbejdere været igennem en modningsproces mod stor automationsgrad. En modning som formodentlig vil gavne Welltec fremover. Juryen mener, at mange danske virksomheder kan finde inspiration i Welltecs eksempel."

Udover overrækkelse af Automatiseringsprisen afholder DIRA-netværket også en frokost for medlemmer af netværket og partnere. Det sker 4. oktober klokken 12 og kræver tilmelding.

Artiklen er en del af temaet HI-messen 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234