23948sdkhjf

Uventet stort optag på robotuddannelse

74 unge er optaget på ny ingeniør-uddannelse i robotteknologi i Odense. Det overstiger alle forventninger, siger uddannelsesdirektøren.

Syddansk Universitets nye uddannelse til diplomingeniør i robotteknologi er kommet rigtigt godt fra start.

Der er optaget 74 unge på studiet, som er en tre og et halvt årig uddannelse.

Mærsk Instituttet på SDU har i flere år haft en civilingeniøruddannelse i robotteknologi, der er en 5-årig uddannelse.

74 studerende på den ny uddannelse er langt over forventningen.

- Vi er meget tilfredse. Det overstiger faktisk alle forventninger. Det plejer normalt at tage noget tid, før en ny uddannelse tager fart, siger Henning Andersen, der er uddannelsesdirektør på Teknisk Fakultet på SDU.

- Vi havde planlagt ud fra 50 studerende på studiet, men i foråret kunne vi se, at der kom mange flere. Derfor har vi opbygget ekstra laboratorier og faciliteter, så der bliver plads til dem alle sammen, siger han.

Samlet fremgang på 60
Ud over 74 optagne på diplomingeniør er der optaget 65 på civilingeniør-studiet. Det er ifølge Henning Andersen 10-15 færre end sidste år. Så den nye, kortere udannelse har tilsyneladende stjålet lidt fra civilingeniøruddannelsen. Men samlet set er der en fremgang på mindst 60 studerende.

Det store optag vil hjælpe de fynske robot- og automationsfirmaer, som mangler arbejdskraft.

Meningen er, at mens civilingeniørerne skal tage sig af det teoretiske, udviklingstunge arbejde, så skal diplomingeniørerne stå for at udføre løsningerne i praksis.

Mærsk Instituttet oplyser også, at der desuden er optaget 57 på diplomingeniør i softwareteknologi, som er også er en robot-relevant uddannelse. Det er omkring 35 flere end de foregående år.

- Det er lidt specielt. Det eneste vi har gjort er, at vi har ændret titlen på den uddannelse. Indholdet er nøjagtigt det samme. Uddannelsen hed tidligere diplomingeniør i informations- og kommunikationsteknologi, fortæller Henning Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093