23948sdkhjf

752 robotter solgt til industrien i 2016

Der er fortsat solid vækst i antallet af installerede robotter i danske industrivirksomheder. I 2016 blev der købt 752 robotter. I 2015 var tallet 628 robotter, viser årsrapport fra International Federation of Robotics (IFR).

2016-udgaven af International Federation of Robotics (IFR) årlige statusrapport om robotteknologi er netop offentliggjort.

Rapporten viser blandt andet, hvor mange industrirobotter der installeres i verden og herunder også Danmark.

I Danmark har industrirobotterne endnu en gang været i fremgang, hvor der er blevet installeret 752 nye robotter i 2016. Det er 124 flere end året før, så potentialet med robotteknologi i industrien er stadig ved at blive indfriet, lyder det i en kommentar til årsrapporten fra det danske robotnetværk, DIRA.

Danmark haler ind

De nye tal fra IFR viser samtidig, at danske industrivirksomheder haler ind på mange af de lande, der regnes for førende inden for brugen af robotteknologi. Japan, USA, Sydkorea og Tyskland har nemlig ikke de samme høje stigninger som Danmark.

- For eksempel har Tyskland ingen vækst i salget af robotter. Tallene bekræfter, at danske virksomheder tilsyneladende har forstået fordelene ved robotteknologi før konkurrerende virksomheder i udlandet, hvilket giver danske virksomheder og Danmark en stor konkurrencefordel, til gavn for hele det danske samfund. Denne udvikling støtter DIRA aktivt med nye initiativer, siger DIRAs formand Cornelius Olesen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.273