23948sdkhjf

Nye processer ved serviceplatforme giver optimeringer

Ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS har udarbejdet verifikation og styrkeberegninger på en ankerpunktsløsning til serviceplatforme, der bruges til service og vedligeholdelse af vindmøllevinger.

Da PP Techniq skulle have verificeret ankerpunktløsningen til deres serviceplatforme, var der brug for kompetencer, som virksomheden ikke havde internt i deres organisation, og de kontaktede derfor Dansk IngeniørService (DIS) for at få support.

PP Techniq har udviklet en effektiv proces i forbindelse med service og vedligeholdelse af vindmøllevinger, både offshore og onshore, der ved implementering af et ankerpunkt på deres serviceplatfom kan udskifte personale, udstyr og materiale på platformen, mens den hænger på vindmøllevingen. Ved udskiftning af personale kan man undgå den tidskrævende proces, det er at køre platformen ned til basen og retur til vingen. Løsningen betød, at der skulle foretages beregninger på ankerpunktet, så teknikere og materialer via et hejsesystem kan udskiftes. Disse beregninger har DIS stået for. Det skriver DIS i en pressemeddelelse.

I beregningsopgaven skulle der blandt andet laves en stressanalyse på hele platformen, hvor højtbelastede områder efterfølgende blev evalueret igennem analytiske beregninger og sammenholdt med de foreskrevne standarder; DS/EN 795:2012 og Eurocode 3 og 9, hvor DIS ud fra beregningerne kunne give input til PP Techniqs’ design.

- PP Techniq er en mindre virksomhed, der ikke har de fornødne ressourcer til sådan en beregningsopgave. Med DIS fik vi en erfaren og dynamisk samarbejdspartner, der leverede en meget professionel opgave, udtaler Lars Martensen, Engineering Manager hos PP Techniq.

Beregningerne danner baggrund for vægtoptimering på platformen og en besparelse på arbejdstiden. Udskiftning af personale, udstyr og materialer tog før tre kvarter, det tager nu blot 10 minutter. Lars Martensen fortæller, at den nye ankerpunktløsning er implementeret og kører på både offshore og onshore serviceplatforme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078