23948sdkhjf

Rense-robot forbedrede (arbejds)-miljøet

Usunde udstødningspartikler bliver nu holdt langt væk fra operatørerne.

Rensning af partikelfiltre er blevet en mindre svinsk oplevelse efter en ny maskine har gjort sit indtog hos Nordjysk Diesel-Elektro i Aalborg.

Den nye maskine efterlader minimalt arbejde til operatøren og foretager selv rensning af filtrene igennem en automatiseret proces, hvor en slange monteret på filteret ende står for rensningen efter et nøje afmålt renseprogram og trykspuling.

En metode, der både er hurtigere men også langt sundere for den enkelte operatør, siger direktør i Nordjysk Diesel-Elektro Torben Hansen.

- Man kan bare se på gulvet omkring maskinen og operatørens tøj. Der er ingen sod nogen steder, fordi alle partiklerne bliver skyllet ud og samlet under kontrollerede vilkår inde bag maskinens luger, siger Torben Hansen.

Rensning i kasse
Før tiden foregik rensningen af person-, vare- og lastbilers partikelfiltre mere eller mindre manuelt. De store filtre til eksempelvis lastbiler blev skåret op og skilt ad for at lave tilstrækkelig plads til rengøringen.

Her efter blev filteret løftet ind i en kasse med en rude af plexiglas, udsugning og to huller med plastærmer, som operatøren kunne stikke i.

- Selvfølgelig har selve rensningen foregået under kontrollerede forhold med både udsugning, beskyttelsestøj og mundbind, men selve håndteringen af filteret ind og ud af kassen og ved opskæringen har efterladt operatørerne helt sorte på hænder og ansigt. Det er overstået nu, og det er vi alle rigtig trygge ved, siger Torben Hansen.

Video: Se renserobotten i aktion her.

Sund bonus
Nordjysk Diesel-Elektro har investeret knap to millioner i samlet fem maskiner fordelt på hver af kædens afdelinger i Danmark. Maskinerne har været i drift i snart to måneder nu, og det har givet travlhed i butikken og vækst i ordrebogen på 100 procent alene i den første måned, fortæller Torben Hansen.

Investeringen var i høj grad et spørgsmål om at gøre rensningen nemmere og mere effektiv i det daglige arbejde, og som bonus har det betydet et helt andet arbejdsmiljø for den operatør, der står med handskerne i opgaven.

Når først filteret er løftet ind og lågen er lukket, så klarer maskinen resten. Desuden bliver det snavsede vand omhyggeligt opsamlet i en rist under maskinen, og rensevæsken bliver genbrugt, når soden er bundfældet i tanken.

- Partikelfiltrene blev indført for at skåne miljøet, så det har da været lidt underligt, at rensningen er foregået lidt skævt på det hensyn. Men nu er der også kommet styr på den del, så det både er en gevinst for miljø og arbejdsmiljø, siger Torben Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219