23948sdkhjf

Eltronic udvider samarbejdet med Schneider Electric

Schneider Electric har for nylig udnævnt Eltronic som Wonderware Endorsed System Integrator (SI) Partner.

Eltronic bliver dermed den første virksomhed i Danmark, som opnår det højeste niveau inden for Wonderwares partnerprogram. På verdensplan er der bare 45 Endorsed System Integrator Partners, skriver Eltronic i en pressemeddelelse.

Med udnævnelsen til Endorsed Wonderware Partner følger et tæt samarbejde mellem Eltronic og Schneider Electric. Eltronic bliver yderligere involveret i fælles forretningsaktiviteter med Schneider Electrics lokale kontor. Morten Svendsen Nordli, director for Eltronic SBU’en IT & Automation udtaler:

- For vores kunder kommer vores udvidede samarbejde med Schneider Electric til at skabe masser af værdi. Som Endorsed Partner vil vi altid have et komplet kendskab til Wonderwares eksisterende løsninger, ligesom vi vil være involveret i udviklingen af fremtidige produktudgivelser og opdateringer. På den baggrund kan vi give vores kunder den allerbedste rådgivning og sparring om Wonderwares produkter.

At blive Endorsed Wonderware System Integrator Partner er en certificering, som kun meget få virksomheder opnår. Peter Karlsson, general manager for Wonderware hos Schneider Electric, forklarer:

- Kun virksomheder, som gennem mange år har været certificeret inden for og arbejdet med Wonderwares produktplatform, og som desuden er markedsledende inden for deres segment, kan komme i betragtning. Eltronic lever til fulde op til vores krav, og vi er glade for på denne måde at kunne styrke vores samarbejde med Eltronic yderligere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094