23948sdkhjf

Globalt auktionshus vil sælge værktøjsmaskiner i Danmark

Surplex vil sælge brugte træ- og metal­bearbejdningsmaskiner til industrien.

Auktionshuset Surplex GmbH etablerer sig i Skandinavien og har ansat Søren Ladefoged som country manager for Nordeuropa.

Surplex er et af Europas store auktionshuse indenfor brugte træ- og metalbearbejdningsmaskiner, og virksomheden oplyser, at man er en aktiv partner ved markedsføring, værdiansættelse og salg af maskiner.

På firmaets hjemmeside markedsfører og auktionerer Surplex efter eget udsagn maskiner og andet produktionsudstyr på 19 forskellige sprog og har omkring 5.000 maskiner/enheder til salg og 500.000 besøgende per måned.

- Vore kunder er typisk firmaer, som har brugte maskiner, som de gerne vil af med, men ikke selv har kunderne til. Da Surplex også opkøber hele fabriksenheder, hvis en produktionsenhed lukkes ned eller firmaet lukker, opkøber vi disse. Vi henvender os også til konkursforvaltere, hvor vi tilbyder værdiansættelse af alt udstyr, markedsføring og køb/salg af hele enheder, siger Søren Ladefoged.

Ikke kun højteknologi
Country manageren oplyser, at det langt fra kun er højteknologiske maskiner, der er rift om.

- Da vi bevæger os rundt i hele verden, har vi store muligheder for at tilbyde maskiner, som nøjagtig den specifikke kunde efterspørger. På trods af, at produktioner i industrilandene bliver mere og mere automatiseret og digitaliseret, har vi også en stor kundegruppe som efterspørger mindre automatiserede maskiner, siger Søren Ladefoged.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.147