23948sdkhjf

AVN Teknik jagter opkøb

- Vi er klar til et nyt forretningsområde, lyder det fra AVN Tekniks direktør. Han er på jagt efter en mindre virksomhed med tekniske produkter og tilhørende specialviden.

- Vi vil gerne have et nyt forretningsområde, derfor er vi på udkig efter en mindre virksomhed, vi kan opkøbe.

Sådan lyder det fra Henrik Sahl Bech, administrerende direktør i AVN Teknik.

AVN Teknik er et handelsfirma, der sælger tekniske produkter, som kræver både viden og rådgivning. I dag rummer AVN Teknik fem forretningsområder; skærende værktøj, slibeteknik, automatik, håndværktøj og montageteknik.

- Vi vil gerne købe en mindre virksomhed, og det vi søger, er enten noget, der supplerer disse områder eller måske et helt nyt forretningsområde, som i princippet ikke behøver at passe ind i de andre, bare det er indenfor handel og er tekniske produkter til industrien, siger Henrik Sahl Bech.

Mere end et agentur
Til metalindustrien sælger AVN Teknik i dag blandt andet skærende værktøj fra Walter samt slibeløsninger fra Pferd, og et opkøb kunne eksempelvis være et supplement til de forretningsområder.

- Det kunne være et nyt forretningsområde som eksempelvis måleudstyr eller kalibrering, men der er mange muligheder, siger Henrik Sahl Bech, som ikke blot er på udkig efter nye agenturer.

- Vi vil gerne have nye agenturer, men agenturet skal have tilknyttet kompetencer. Så det er en lille teknisk stærk virksomhed, vi søger, siger han og henviser til, at AVN’s forretningsstrategi er at sælge viden sammen med produkterne og ikke blot produkter.

Den administrerende direktør i AVN Gruppen, Ole Krabbe, bakker budskabet om et opkøb op.

- Vi har i AVN rigtig gode erfaringer med opkøb, for vi har motoren at koble en ny virksomhed op på, og vi har gjort det flere gange med virksomheder på mellem 1 til 30 medarbejdere. Så vi er åbne for en snak, siger Ole Krabbe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5