23948sdkhjf

Fællesstand melder udsolgt

11 danske producenter af maskiner og underleverandører udstiller side om side på Agritechnica-messen i Hannover.

Det danske Generalkonsulat i Hamborg og Center for underleverandører, CFU, arrangerer i fællesskab fra den 12.- 18. november 2017 en dansk fællesstand på Agritechnica-messen i Hannover.

Fællesstanden er allerede udsolgt med 11 danske udstillere, som er en blanding af industrielle underleverandører samt producenter inden for nyere teknologier såsom satellit og GPS.

Udstillerne er blandt andet Agrointelli, som udvikler teknologi inden for vision, navigation og automation til planteproduktionen samt CowConnect, der har udviklet deres eget vejesystem samt fodringsapp.

Desuden præsenterer RollMax deres nyudviklede bælteundervogn, der reducerer marktrykket og mindsker risikoen for markskader samt Ellegaard Components, der producerer transportbånd, tromlemotorer og ruller. De øvrige danske udstillere er Steel Products med virksomhederne AAO Steel Aage Østergaard og DFT Presswork, Flex Fertilizer System, Farmertronic Industries, FSCI, Ceptu - FieldSense og Care4farm.

23 messehaller
- Agritechnica er en stor og vigtig international messe inden for landteknik med mere end 450.000 besøgende fra 115 lande samt mere end 2.800 udstillere fra 52 nationer. Udstillerne præsenterer blandt andet deres nyeste innovative produkter og koncepter i 23 haller, og som besøgende giver det dermed rig mulighed for at udvide sit netværk samt kendskab til branchen, lyder det fra arrangørerne af fællesstanden.

Som en del af Agritechnica finder specialmessen Systems & Components sted og repræsenterer virksomheder, der er specialiseret i systemer, komponenter og udstyr til landbrugsmaskiner og andre relaterede områder.

Den danske fællesstand vil være placeret i hal 17. På standen vil der være et fælles serviceområde, og der vil være tilstedeværelse af Generalkonsulatets medarbejdere blandt andet til sprogassistance.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078