23948sdkhjf

Hent data ud af ældre CNC-maskiner

Netværket Fuld Skrue introducerer kompetenceklynge. Den første er om indsamling af produktionsdata fra ældre CNC-maskiner.

Fuld Skrue er på vej med en række kompetenceklynger, hvor medlemmerne skal dele viden indbyrdes.

Klynge-tanken vil blive lanceret og faciliteret på netværksmødet på Pressalit den 28. november. Det sker efter frokost på den lukkede del af arrangementet, hvor René Rohrbeck, professor of strategy på Aarhus School of Business and Social Science, deltager.

- Vi vil forsøge at skabe nogle kompetenceklynger, der handler om specifikke udfordringer. Den første kommer til at handle om at hente data ud fra ældre maskiner, så vi kan bruge dem og sammenfatte dem til et optimeret produktivitetsoverblik, siger Carsten Tønnes, formand for Fuld Skrue og administrerende direktør for Maskinfabrikken Rival.

Han påpeger, at det netop er på vidensdelingen, at netværkets medlemmer skal åbne dørene for hinanden.

- Det kan være, vi er tre, det kan være, vi er otte i en sådan kompetenceklynge. Det vigtige er, at hvis vi laver de her kompetenceklynger, så gør vi det på medlemmernes egne initiativer, siger Carsten Tønnes.

Han vurderer, at en anden klynge kunne være udnyttelse af de data, der indhentes.

- Vi vil prøve at afmystificere det her Industri 4.0 for vores medlemmer, og det er også derfor, vi har indledt samarbejde med Rene Rohrbeck. Det handler om at få værdi af at være med i Fuld Skrue, siger Carsten Tønnes.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344