23948sdkhjf

Maskinsikkerhed ApS i solid vækst

50 procent mere i omsætning og 50 procent flere ansatte. Sådan ender 2017 med at se ud for industrirådgiveren Maskinsikkerhed ApS.

Maskinsikkerhed ApS rådgiver industrien om maskinsikkerhed, CE-mærkning og ATEX, og det går stærkt ude hos kunderne i øjeblikket.

Det mærker de i rådgivervirksomheden, der medler ud, at 2017 forventes at medføre ca. 50 procent vækst i både omsætning og antal ansatte, der nu har rundet de 25.

 - Vi kan mærke at både maskinfabrikanter og produktionsvirksomhederne har større og større fokus på at levere gode og gennemtænkte løsninger, så vi har flyttet en stor del af vores omsætning fra oprydning i dokumentationen efter kuldsejlede projekter, til nu at være med til at udarbejde HAZOP- og andre risikovurderinger på forkant, dvs. før der ordres eller bygges, siger Hans Morten Henriksen, direktør i Maskinsikkerhed ApS

Han kalder det en fordel, at Maskinsikkerhed ApS både kan håndtere forskellige typer af risikovurdering, og kombinere med sikkert design i forhold til maskinsikkerhed, trykudstyr, ATEX og sikre styresystemer.

- På det grundlag assistere vores kunder med et godt gennemtænkt design. Det giver også billigere anlæg, og større chance for at levere til tiden, siger Hans Morten Henriksen, direktør i Maskinsikkerhed ApS.

Virksomhedens opgaver er spredt på mange kunder, inden for områder som medicin, energi (vind, naturgas, olie og gas), maskinfremstilling, fødevarer, men også maskiner og anlæg til lande som USA, Canada og Rusland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141