23948sdkhjf

Fjederfabrik i mål med automatiseringsproces

Støvring-virksomhed fik støtte til at fuldautomatisere produktionen samt få automatiseret kontrolmålinger og pakning.

Hagens Fjedre fremstiller fjedre i alle mulige former og størrelser og i store serier. Koncernen har godt 180 medarbejdere, heraf 80 på fabrikken og hovedsædet i Støvring, hvor de udvikler fjedre i tæt samarbejde med kunder i Europa, Nordamerika og Asien.

De helt store serier på over 100.000 enheder kørte allerede fuldautomatisk. Men de mellemstore serier på mellem 5.000 og 100.000 enheder var kun delvist automatiseret.

Da direktør Henrik Hagens hørte om Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion via Væksthuset, slog han til. Han fortæller:

- Vi havde nogle tanker, men valgte nu at søge rådgivning fra en uvildig automationsekspert, som ikke var bundet op af en bestemt leverandør af maskiner, og som kunne udfordre os, også fordi han ikke var indspist i vores branche, men kunne se det mere udefra. Automationseksperten fik os fx væk fra en blindgyde, vi selv ville have havnet i, fordi han kunne anvise, hvordan vi i stedet kunne opnå en øget optimering og rationalisering.

Automatiseret stikprøvekontrol
Hagens Fjedre har først og fremmest fået fuldautomatiseret produktionen af de mellemstore serier. Men virksomheden har også automatiseret den efterfølgende stikprøvekontrol af fjedre samt den efterbearbejdning af emnerne, som ellers er foregået manuelt. Endelig blev den afsluttende pakkeproces en del af projektet. Nogle kunder har særlige ønsker til pakningen, men det kan nu også udføres automatisk.

- Automatisering betyder ikke alene en mere effektiv produktion. Den frigør medarbejdere til andet arbejde, og det har også betydning arbejdsmiljømæssigt at undgå gentagne, ensartede opgaver, siger Henrik Hagens.

Hagens Fjedre anvendte de 100.000 kroner i støtte fra Erhvervspartnerskabet på automationseksperten med start i efteråret 2016 og slut i juli 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094