23948sdkhjf

Specialviden får kæder til at rulle

Transmissionsspecialist fra KJV har været dybt involveret i at udvikle de udfordrende kædetræk i vaskeanlægget fra KSN

Transport af seks meter lange stålprofiler er en udfordring. I hvert fald når de skal transporteres gennem seks zoner i et vaskeanlæg, hvor de to zoner til ultralydsrensning og passivering kræver nedsænkning i bade og dermed niveauændring i kædetrækket.

- Det har helt klart været en udfordring, siger transmissionsspecialist Claus Gregersen fra KJV’s Århus-afdeling.

Fleksibilitet i anlægget
Han har hjulpet KSN med udvikling, og i sidste ende levering, af de i alt seks 1-tomme kæder i anlægget, hvor netop niveauændringerne i kædetrækket har krævet specielle løsninger.

- Trækket i kæderne giver udfordringer, når de ikke bare skal køre lige ud, og det kræver fleksibilitet i selve anlægget, forklarer Claus Gregersen, som er meget begejstret for samspillet med KSN-medejer Carsten Brødsgaard om den endelige løsning.

LÆS OGSÅ: Dansk anlæg skal vaske russiske stål

- Det er i den grad tænkt innovativt omkring det her fra KSN’s side, og jeg synes, vi er endt med en løsning, hvor kæderne kører rigtig godt, siger han og henviser til samspillet mellem de specialdesignede pinde til transport af emnerne, og de skinner og tværbolte, som holder kæderne på rette kurs.

Dimensioner fastlagt
På rejsen gennem anlægget kommer stålstænger og stålprofiler gennem indladning, ultralyd, vask, grovtørring, passivering, tørring og udladning.

Det er Carsten Brødsgaard, der sammen med kunden har fastsat dimensionerne, og på det grundlag er samarbejdet via KJV-konsulent Marianne Meldgaard indledt med KJV’s transmissionsafdeling.

- Jeg lægger mig sammen med kunden fast på nogle dimensioner, så vi er sikre på, at anlægget kan klare belastningen, og så bringer Claus Gregersen sine erfaringer ind, siger Carsten Brødsgaard, der er meget begejstret for samarbejdet med KJV.

- Claus Gregersen ved, hvad der kan lade sig gøre, og han fortæller om trækkraft og egenskaber. Det er virkelig et godt samarbejde, vi har omkring kæderne med KJV, siger Carsten Brødsgaard.

Læs mere om: KJV
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11