23948sdkhjf

Logistikkens Dag satte rekord på deltagere

200 repræsentanter fra det danske erhvervsliv deltog onsdag ved Logistikkens Dag, der for femte gang blev afholdt i Aalborg

Knap 200 repræsentanter fra det danske erhvervsliv deltog onsdag ved Logistikkens Dag, der for femte gang i træk blev afholdt i Aalborg Kongres & Kultur Center. Dermed blev der sat ny deltagerrekord ved den årlige konference, som stiller skarpt på den seneste udvikling inden for logistik og produktion.

Under temaet Fremtidens Virksomhed blev deltagerne ved dette års udgave af Logistikkens Dag opdateret på den fremstormende teknologiske udvikling, der både skaber nye muligheder og udfordringer for danske logistik- og produktionsvirksomheder.

Oplægsholdere fra danske og internationale virksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner satte fokus på emnerne Industri 4.0, digitalisering og bæredygtighed, som alle udgør en essentiel del af fremtidens konkurrencedygtige virksomhed.

- Formålet med Logistikkens Dag er at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne gennem videndeling og samarbejde særligt inden for logistik og produktion – og her er vi lykkedes med at sammensætte et spændende og indholdsrigt program, der appellerer bredt på tværs af brancher, forklarer netværksfacilitator for SmartLog, Jens Uggerhøj, som sammen med blandt andet Aalborg Universitet var med til at starte SmartLog tilbage i 2012.

Blandt dette års indlægsholdere var professor Steen Hildebrandt, senior specialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, Sustainability Manager Jonas Engberg, IKEA A/S, CEO Jeremie Pierre Gay, Create it REAL, partner og advokat Bjarke Holm Hansen, CORE Advokatfirma, direktør Per Bech Rasmussen, BILA A/S, og Head of eCommerce ved Wupti.com Michael Ejby, Dansk Supermarked Group.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094