23948sdkhjf

Industri-flagskibe i medvind - mens enkelte har kniven for struben

Se hvordan en række danske milliardforetagender i metal- og maskinindustrien har klaret sig siden finanskrisen indtog.

I slipstrømmen på industri-koryfæer som Vestas, Danfoss og Grundfos, der årligt omsætter for store tocifrede milliardbeløb, findes en kerne af industri-lokomotiver. Virksomhederne er spredt på tværs af brancher og markeder, men Jern & Maskinindustrien har alligevel sat en række af de toneangivende industriaktører med toplinjer over milliarden, men under 10 mia. kr. under lup.

Se tal og tabeller nederst i arktilen

Over en bred kam voksede både omsætning og driftsresultat blandt de store aktører* sidste år. Godt og vel seks ud af ti øgede omsætningen. Det samme gjorde sig gældende på såvel driftsindtjening og overskudsgrad. Den gennemsnitlige omsætning steg 6,2 procent, mens driftsresultatet – som konsekvens af et rædselsår hos Babcock & Wilcox Vølund – faldt med 15,5 procent. Renset for BWC steg det samlede driftsresultat dog med 14 procent.

Rekordvind i sejlene
Et rekordpræget 2016 hos segmentets største aktør, LM Wind Power, er motoren bag den samlede fremgang. Skub i vingerne hos vindmølleindustrien var også med til at sende Bladt Industries’ indtjening til rekordniveau, mens også kølerfabrikanten Nissens vandt frem i sin vindforretning. Men ligesom hos Sapa Precision Tubing – nu Hydro – trak automotive-branchen også godt fra dér.

Aktuator-fabrikanten Linak fortsatte sit rekordridt i seneste regnskabsår og markerer sig for tredje år i træk med den største bundlinje før skat blandt de store industrivirksomheder. NLMK Dansteel har til gengæld tabt penge på driften hvert år siden 2009. Sidste år var ingen undtagelse. Der er dog tale om en væsentlig forbedring hos det nordsjællandske valseværk, der barberede mere en 40 procent af driftsunderskuddet.

Driftsunderskud er der også hos kraftværksproducenten Babcock & Wilcox Vølund. Efter et strålende 2015, hvor omsætningen fordobledes og driftsresultatet steg med 140 procent, forvandlede drøm sig til mareridt. Store fejl på det prestigefyldte Amager Bakke-projekt kostede egenkapitalen. Og BWV lever kun videre på det amerikanske moderselskabs nåde og under ny ledelse.

Dødvande i olie
Investeringshåndbremsen blev trukket, da oliepriserne blev ved at falde for nogle år tilbage. Og den kniv sidder stadig dybt i brystkassen hos de danske virksomheder Semco Maritime og Welltec. Førstnævntes indtjening blev tynget i rødt tilbage i 2014. Og selvom 2020-strategien, om at blive mindre afhængig af olie og gas for i stedet af hænge hatten på offshore-vind, hjælper, viste bundlinjen et trecifret millionunderskud i 2016. Hos den tidligere vækstraket Welltec, der producerer borerobotter, er omsætningen halveret og driftsresultat faldet fra 569 til 20 mio. kr. de seneste to år. Bundlinjen er tilmed blodrød på grund af renteudgifter for 30 mio. USD. Alfa Laval, der også opererer maritimt, måtte sande at driftsresultatet på tværs af de danske aktiviteter blev mere end halveret sidste år.

Dødvandet i olieinvesteringerne har kostet medarbejdere hos Semco og Welltec. Begge beskar da også medarbejderstaben med næsten en femtedel sidste år. Syv andre af de store skalerede ned med mellem 1 og 4 procent, men det til trods voksede antallet af medarbejdere med 8,3 procent – svarende til 2.234 medarbejdere – hos de 23 milliardvirksomheder**. LM mandede op med 2.000 ansatte verden over. Foruden LM var antal ansatte stort set status quo.

Det siger tallene:

  • 64 procent! Det er andelen af milliardforetagender*, der forbedrede henholdsvis omsætning, driftsresultat og overskudsgrad i seneste regnskabsår
  • For alle indtjeningsnøgletal gælder, at andelen af virksomheder, der forbedrede var lidt lavere i 2016 sammenlignet med 2015
  • Den gennemsnitlige overskudsgrad blandt de store industrivirksomheder faldt fra 5,5 til 3,4 procent. Trækkes BWV ud af ligningen, steg den gennemsnitlige overskudsgrad fra 5,7 til 6,1 procent.

Otteårs analyse: Hårdføre lokomotiver
Finanskrisen fik ikke has på metal- og maskinindustrien i Danmark. Ganske vist foregår store dele af produktionen hos de store aktører i globale setup, men konkurrencedygtigheden beviser sig stadig år for år.

I 2008 lå de 20*** – i dag store – virksomheders samlede omsætning på 42,2 mia. kr. I 2009 dykkede den med 1 mia. kr., som konsekvens af, at 14 af de 20 aktører mistede toplinje. I dag er det kun Johnson Controls, der ikke omsætter for mere end i 2009. Udover Johnson Controls mangler fem andre dog helt at genvinde toplinjen fra 2008. Omsætningsgrafens dyk i 2013 skyldes, at LM Wind Power led med den samlede vindbranche og gik tilbage med halvanden milliard.

Driftsindtjeningen blandt de store industrivirksomheder tog et par seriøse slag i både 2009 og 2010, mens et par grossister allerede havde ondt på bundlinjen i 2008. Den samlede graf viser – trods virksomhedernes forskellige kamppladser – at nedgangen i 2009-2010 siden er blevet afløst af fremgang. De konjunkturfølsomme stålgrossisters slingrekurs giver små udslag undervejs, mens det nedadgående knæk sidste år kan henføres til rædselsåret hos Babcock & Wilcox Vølund.

Sidste år tjente 16 ud af 20 store aktører mere på driften, end de gjorde tilbage i 2008. Undtagelserne er Semco Maritime, Welltec, NLMK Dansteel og BWV.

Ser man på overskudsgraden, var den gennemsnitligt 6,3 procent tilbage i 2008, men faldt i årene derefter til 2,8 og 3,9. Allerede i 2011 var overskudsgraden igen 6,2 procent, hvilket den – trods svingninger undervejs – også landede på sidste år, når BWV holdes ude af ligningen.

Også antallet af ansatte faldt drastisk i de værste kriseår. Blandt de 20 aktører faldt antallet af medarbejdere med 15 procent fra godt 23.200 i 2008 til cirka 19.600 i 2010. Først sidste år oversteg antallet af medarbejdere i segmentet tallet fra 2008 – selv hvis LM Wind Powers medarbejderforøgelse på 2.000 mand trækkes fra.

Omsætningen per medarbejder var 2,8 mio. kr. i 2008, men faldt året efter med 600.000 kr. I 2016 var nøgletallet oppe på 3,2 mio. kr. pr. ansat.

Resultatet før skat per medarbejder var 140.000 kr. i 2008, faldt til 40.000 kr. i 2009 og ramte senest 90.000 kr. i 2016. Når 2016-nøgletallet er lavere end i perioden 2010-2015 skyldes det primært udviklingen hos BWV.

Noter:

* Vestas, Siemens Wind Power (nu Siemens Gamesa), FLSmidth, Danfoss og Grundfos behandles særskilt, da selv mindre bevægelser hos giganterne kan definere hele analysen af industriens sub-top (ovenfor).

** Der er sammenlignelige tal for 22 virksomheder de seneste to år, idet Cimbria har omlagt regnskabsperiode. Dog kan gennemsnit som overskudsgrad og antal ansatte indgå i analysegrundlaget

*** Der er sammenlignelige tal for 20 virksomheder i otteårs-analysen.

Tabeller: Hvem er størst? Tjener mest? Ansætter flest? Se tallene her:

Artiklen er en del af temaet Industriens Top 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125