23948sdkhjf

Hans Buch A/S fylder 100 år

Ingeniør- og handelsvirksomheden kan i år fejre sit 100 års jubilæum, og det bliver markeret med både historier fra gamle dage og links til nutidens spændende løsninger.

I 1918 er Frank Sinatra tre år gammel, den første talefilm er endnu ikke vist i Danmark, og en ingeniør- og handelsvirksomhed, der døbes Hans Buch & Co., bliver grundlagt. Mere specifikt var det tirsdag den 1. oktober 1918, at ingeniør Hans Buch åbnede forretningen i Nyhavn 43.

Det nyeste inden for moderne teknik var dengang opfindelsen af rustfri stål to år forinden. Der er sket meget siden da, og Hans Buch er i dag en anerkendt samarbejdspartner inden for kerneområderne procesteknik, marineteknik og elektroteknik.

- For 100 år siden var Hans Buchs ambition at fokusere på kundernes udfordringer og finde de rette løsninger, så kunderne kunne koncentrere sig om det, de var bedst til. I dag er det stadig vores primære fokus. For selvom der er sket meget med teknologien de sidste 100 år, så har kunderne fortsat de samme udfordringer, og dem lever vi for at løse for dem, siger Henriette Olsen, direktør i Hans Buch A/S.

Erfaren virksomhed med moderne løsninger
Hans Buch A/S – som har skiftet både ejere og navn siden da – lever trods de mange år på bagen i bedste velgående. Virksomheden har specialiseret sig i at finde løsninger til den danske industri inden for områder som proceskontrol og dataopsamling, måling, instrumentering, elektromekanik, pumper, marineudstyr og jernbaneudstyr.

- Det kan godt være, at vi snart har 100 år på bagen, men vi er langt fra støvede. Vi udvikler os, følger med tiden og har samtidig et helt århundredes erfaring at trække på, siger Henriette Olsen.

Faktaboks: Hans Buchs historiske årstal

1/10-1918: Hans Buch & Co. etableres

21/6-1984: Hans Buch & Co. A/S stiftes og har adresse i Albertslund

1997: AEG Industri overtager aktiviteterne i Hans Buch & Co.

2000: Geveke Teknik køber Hans Buch & Co. og AEG Industri i Danmark. High Sea Support Inc., datterselskab til Hans Buch & Co., etableres i Panama

2001: Hans Buch & Co. og AEG fusionerer og skifter navn til Geveke Teknik

2003: Geveke Teknik ændrer navn til Hans Buch A/S

2006: Hans Buch A/S (og andre selskaber) opkøbes af Fritz Schur Teknik, hvorpå Fritz Schur Technical Group etableres

2014: Hans Buch A/S etablerer marinefilial i Rotterdam, NL

2016: G & O Trading opkøbes

Læs mere om jubilæet og firmaets historie på https://hansbuch.dk/100-aar

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078