23948sdkhjf

Billedserie: Industriteknikere sveder over svær opgave

DM i Skills er i gang i Herning. Industriteknikerne kæmper kun i drejning i år. Opgaven stammer fra sidste års Worldskills i Abu Dhabi.

Der tænkes, beregnes og så skal der drejes.

Der er fuld knald på Skills i messecenteret MCH i Herning, hvor konkurrencen ruller både torsdag og fredag med finale og afgørelse lørdag.

I år dyster industriteknikerne udelukkende i drejning, hvilket begrænser kravene til maskinerne og derfor har givet plads til seks deltagere. De kæmper i tre hold, og alle seks skal dreje en centrerpatron med fire klør.

Der er tale om en opgave, der var med ved Worldskills i Abu Dhabi i efteråret 2017, fortæller Henrik Nielsen, som er faglærer på Learnmark i Horsens og hyret af Industriens Uddannelser til at koordinere årets konkurrence for industriteknikere.

Han har som dommer ved Worldskills derudover udviklet den opgave, som industriteknikerne dyster i.

I år er maskinerne stillet til rådighed af DMG Mori, det skærende værktøj af Seco Tools, mens Cimco stiller software og tilhørende ekspertise til rådighed for de dystende industriteknikere.

Det næste VM i Skills afholdes i Rusland i 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093